Seks spørgsmål om MS og graviditet
Der kan være mange spørgsmål, der trænger sig på i forhold til graviditet ved MS. Her har vi forsøgt at samle nogle af dem, som neurologerne oftest bliver stillet.
Kvinder med MS har ikke sværere ved at blive gravide end alle andre kvinder og skal ikke gennemgå særlige undersøgelser eller tests, før de kan blive gravide. MS rammer udelukkende nervesystemet, nærmere bestemt det centrale nervesystem (hjerne og rygmarv), og påvirker ikke andre af kroppens funktioner direkte. Sygdommen udløses som følge af en fejl i immunsystemet, hvor immuncellerne angriber det isolerende materiale, myelin, på nervecellernes udløbere, og nervesystemets funktion forringes. Kroppens øvrige organer vil derimod fungere normalt, og kvindens biologi i forhold til hormoner, cyklus og forplantningsevne påvirkes ikke af MS.
Graviditet og fødsel påvirker heller ikke kvindens sygdomsforløb, hvor selve graviditeten beskytter mod sygdommen, mens tiden efter fødslen rummer en let øget risiko for attakker. Uanset om kvinden vælger at blive gravid eller ej, vil sygdommen samlet set forløbe ens. Der er derfor ingen risiko ved at blive gravid og få børn, hvis man har MS, hverken for kvinden eller barnet.
Det er dog altid en god idé at tale med neurologen, inden graviditeten besluttes, da der er særlig rådgivning i forhold til sygdomsforløb og behandling, før, under og efter graviditeten.
Sclerose smitter ikke, og man kan ikke overføre sygdommen til sit barn under graviditeten, eller når barnet ammes. Sclerose arves heller ikke på simpel vis, så man kan ikke risikere at give et særligt MS-gen videre til sit barn, og barnet kan heller ikke 'gen-testes' for MS. En lang række gener kan dog have betydning for MS, og hvis mange af disse gener gives videre, kan det øge risikoen for, at barnet senere i livet udvikler sygdommen. Børn af en forælder med sclerose har derfor en let øget risiko for at blive syg, beregnet til ca. 3%, til sammenligning med 0,3% for alle danskere. På den måde er risikoen fortsat så lille, at kun ét barn ud af 33 fødsler vil få sygdommen. Der er derfor ingen grund til at fraråde kvinder med MS at få børn.
Under graviditeten vil sclerosen i de fleste tilfælde holde sig i ro, da kvindens graviditetshormoner beskytter mod sclerosen. Hormonerne påvirker immunsystemets aktivitet, hvilket blandt andet sker for at beskytte fosteret mod afstødning. Samtidig vil denne effekt også beskytte kvinden mod MS. Jo længere graviditeten skrider frem, desto bedre er kvinden beskyttet mod attakker.
Hos langt de fleste kvinder vil graviditeten derfor forløbe uden nye attakker. Nogle af graviditetens almindelige problemer, som træthed, vandladningsgener, smerter og tyngdefornemmelse i benene, er også symptomer, som kan forekomme ved MS, hvilket kan føles som en forværring af sygdommen. Man skal derfor huske at kontakte sin MS-klinik og fortælle sygeplejersken om ændringer i symptomerne, så der kan skelnes mellem almindelig graviditetsbelastning og mulig aktivitet i sclerosen.
Under graviditeten møder kvinden med MS en jordemoder og taler med egen læge, ligesom alle andre gravide. Desuden vil kvinden i de fleste tilfælde få tilbudt konsultation hos en fødselslæge, hvor man taler om mulige komplikationer til graviditeten samt forventninger og ønsker til den kommende fødsel. Mange får også tilbudt samtale med en narkoselæge for at tale om bedøvelse, og hvordan den eventuelt kan påvirke fødslen. I den forbindelse skal det nævnes, at alle former for bedøvelse kan gives, når man har MS, også narkose og rygmarvsbedøvelse. Endelig er det vigtigt, at kvinden mødes med sin neurolog, der spørger ind til symptomer under graviditeten og planlægger behandlingsforløbet omkring og efter fødslen.
Hvis uheldet skulle være ude, og der kommer attakker under graviditeten, skal du kontakte din MS klinik, hvor du kan få råd om, hvordan attakket skal behandles. I mange tilfælde vil aflastning være tilstrækkeligt, og symptomerne fra attakket vil svinde af sig selv. Hvis der er tale om et alvorligt attak, vil man i de fleste tilfælde tilbyde symptomdæmpende behandling med binyrebarkhormon, uden at det har nogen konsekvens for fosteret. Dog vil man sædvanligvis undgå behandling med binyrebarkhormon de første tre måneder af graviditeten, hvor fosteret er særligt følsomt for medicinpåvirkning. Din neurolog vil give råd og vejledning, hvis den situation skulle opstå.
Under graviditeten vil livmoderen vokse normalt og bliver til slut kroppens største muskel. Livmoderens funktion styres af hormoner og er ikke styret af nervesystemet. Sclerose kan derfor ikke påvirke livmoderens kraft og kvindens evne til at føde barnet. Forløbet af selve fødslen er også helt som hos andre kvinder, veerne forløber normalt, og der kan være komplikationer, som andre kvinder også kan opleve. Heldigvis forløber de fleste fødsler uden væsentlig dramatik og alvorlige komplikationer.
Der er ingen særlige anbefalinger om kejsersnit, når kvinder med MS skal føde, hvor vaginal fødsel som udgangspunkt anbefales. Fødselsforløbet vil blive gennemgået med fødselslægen og jordemoderen i god tid, så der er tryghed omkring forløbet. Hvis der er særlige grunde til at planlægge kejsersnit, vil dette blive sikret i god tid inden fødslen.
Hvis man har en aggressiv sclerosesygdom, vil man i mange tilfælde anbefale en meget kort ammeperiode, eller slet ingen amning, for i stedet at starte sygdomsdæmpende behandling så hurtigt som muligt. Det kan være svært at skulle fravælge amning, men det er vigtigt, at sygdommen bliver holdt i ro, så der er fysisk og psykisk overskud og kræfter til at tage sig af det nyfødte barn. Hurtig genopstart af behandling og modermælkserstatning vil i disse tilfælde være det rigtige valg.
Det lille barn spreder glæde og lykke, men har også vigtige behov, der skal dækkes, hvilket i særlig grad kan tære på kræfterne og energien, når man som mor har MS. Det er vigtigt at planlægge dagen og fordele arbejdsopgaverne, så den nybagte mor bliver aflastet tilstrækkeligt. Det er vigtigt, at der også er overskud til kontakten med barnet, ro omkring amning eller flaske, hygge når barnet skiftes, og at mor-barn forholdet på den måde prioriteres. Det kan derfor være en god idé at tale med familie og venner, inden barnet kommer til verden, om hvordan de kan hjælpe og støtte, så der er en plan og tryghed omkring den første tid efter fødslen.
Husk at tale med sundhedsplejersken om din MS, så hun kan hjælpe med at få taget de hensyn i hverdagen, der giver den bedst mulige barsel.
Oktober 2020
Anbefalede artikler
Graviditet
I dette kapitel kan du læse mere om, hvad du skal være opmærksom på, hvis du, som kvinde med MS, ønsker at blive gravid.
Magasinet Kvinde med MS
Nu er vores populære magasin Kvinde med MS kommet i en elektronisk udgave, der kan ses eller downloades elektronisk, når det passer dig.
Sclerose og graviditet
Der kan være mange spørgsmål, der trænger sig på i forhold til graviditet, når man har multipel sclerose (MS).