Afklaringssamtale på arbejdet

MSguiden - Afklaringssamtale på arbejdet

Vi har samlet nogle råd, som du kan bruge som inspiration, når du skal tale med din arbejdsgiver om MS og om, hvordan sygdommen påvirker dit arbejdsliv.

Langt de fleste mennesker, der får sclerose (MS), vil gerne blive ved med at arbejde og være tilknyttet arbejdsmarkedet. Men alt afhængigt af, hvilke symptomer man oplever, og hvor kraftige de er, kan det blive nødvendigt at tage en dialog med sin arbejdsgiver om, at man har brug for at ændre sine arbejdsforhold på grund af sygdommen. Det kan fx være ved at ændre ansættelsen fra en almindelig fuldtidsansættelse til ansættelse efter de sociale kapitler eller en ansættelse på særlige vilkår.

Nogle gange er det ganske få ændringer, der skal til, for at arbejdslivet igen hænger sammen, mens der andre gange skal mere omfattende ændringer til. Under alle omstændigheder er det en god idé at tage hul på dialogen med chefen, HR-afdelingen og eventuelt ens tillidsmand, inden arbejdsbyrden eventuelt bliver for overvældende.

Få fastholdelse på dagsordenen
Det kan være en god idé allerede fra starten at definere afklaringssamtalen som et 'fastholdelsestiltag', altså en samtale om, hvordan man kan fortsætte på sin nuværende arbejdsplads. Det er også vigtigt i forhold til, hvis man senere i forløbet ønsker at blive bevilget et fastholdelsesfleksjob – da fastholdelsesfleksjob kun kan bevilges, hvis man allerede har forsøgt andre fastholdelsestiltag sammen med sin arbejdsgiver.

Det anbefales at inddrage sin fagforening inden afklaringssamtalen, ligesom kommunens jobcenter kan hjælpe med at tilrettelægge fastholdelsestiltag. 
Husk at alle aftaler skal kunne dokumenteres overfor jobcenteret, ligesom der også skal kunne forevises dokumentation for, at afklaringssamtalen har fundet sted, og at der blev drøftet fastholdelsestiltag på mødet.

Uanset gode viljer hos arbejdsgiveren, kan det tage noget tid at få ændrede arbejdsvilkår på plads, både hvis kommunen skal inddrages, hvis der skal træffes nye ansættelsesaftaler, eller hvis der skal fysiske tiltag til, for at du kan fortsætte på arbejdspladsen – så vent ikke for længe.

Der er i princippet ingen grænser for, hvad en aftale kan indeholde, så længe det ligger inden for reglerne og er i overensstemmelse med de helbredsmæssige skånebehov. Inden du begynder dialogen med din arbejdsgiver eller HR-ansvarlige, er der dog et par ting, der kan være gode at have overvejet på forhånd:

Overblik

Skab dig et overblik over de muligheder og regler, der er på din arbejdsplads fx ved at læse i personalehåndbogen, tale med din tillidsmand eller kontakte din fagforening.

Åbenhed

Tænk på forhånd over, hvilke oplysninger du vil give om behandling, din sygdomsudvikling og dine symptomer. Husk at være konkret og realistisk, og lad være med at forsøge at forudse din sygdomsudvikling flere år ud i fremtiden. Hold dig til din nuværende situation.

Udfordringer

Vær konkret når du fortæller, hvad der giver udfordringer i din arbejdssituation, og forbered eventuelt forslag til ændringer, der kan takle disse udfordringer. Det kan fx være at undgå korte deadlines, der giver stress, eller lange arbejdsdage. At skifte fokus fra meget komplicerede opgaver til lettere opgaver eller at aftale kortere eller færre arbejdsdage.

Hjælpemidler

Fortæl om, hvad du har brug for af hjælpemidler, og hvorfor du har brug for dem fx i forhold til indretningen af din fysiske plads, eller når du skal bevæge dig rundt på arbejdspladsen.

Rådgivning

Hverken du eller din arbejdsplads har formodentlig særlig stor viden hhv. erfaring med at støtte medarbejdere, der har MS. Derfor kan det være en god idé at undersøge, hvad der findes af rådgivning.

Det kan fx være rådgivning fra en ergoterapeut om at indrette arbejdspladsen hensigtsmæssigt, når man har MS. Det kan også være rådgivning om de forskellige arbejdsmarkedsordninger, som man kan søge gennem kommunen, så man sammen med sin arbejdsgiver kan finde den løsning, der passer bedst til ens situation. Kommunens jobcenter kan både rådgive arbejdstagere og arbejdsgivere om, hvordan man skal forholde sig.

Du kan læse mere på Borger.dk

Denne artikel er revideret i efteråret 2017 i samarbejde med selvstændig socialrådgiver, Stine Juul – men da arbejdsmarkedsreglerne ændrer sig løbende, vil vi opfordre dig til også at undersøge, om reglerne er blevet opdateret på Borger.dk, hos din fagforening eller hos jobcenteret i din kommune.

Januar 2019