Prævention

Prævention og MS

Når du skal vælge prævention, er det vigtigt, at du finder en præventionsform, du har det godt med, som du har tillid til, og som passer til din livssituation.

Præventionsformer
Det bedste er at tale med din egen læge om de muligheder, der passer bedst til din situation – din neurolog kender din behandling og dit behov for sikker prævention, men han eller hun vil også have kendskab til din sygehistorie og kan råde dig til, hvilke muligheder der vil være mest velegnede for dig.

Du skal være opmærksom på, at der som ved al anden medicin kan være bivirkninger ved nogle præventionsmidler, for eksempel hormonale præventionsmidler. Ved at drøfte risici og fordele med dig kan din neurolog hjælpe dig med at finde en passende præventionsform.

Nedenstående er en oversigt over de aktuelt tilgængelige præventionsformer, der anses for at være sikre, når de bruges korrekt.

Pessar med sæddræbende

En fleksibel anordning af latex eller silikone, som kvinden sætter op i skeden inden sex for at dække livmoderhalsen og forhindre sæden i at komme ind i livmoderen.

Hvor sikkert er det? 92–96% sikkert, når det bruges sammen med et sæddræbende middel.

P-piller

A) Kombinationspillen
En pille, som indeholder hormonerne østrogen og gestagen. Den forhindrer æggestokkene i at frigive æg hver måned (ægløsning), gør livmoderhalsens sekret tykkere for at forhindre sæden i at nå frem til et æg og gør livmoderens slimhinde tyndere for at forhindre, at eventuelle befrugtede æg, som alligevel er trængt igennem, sætter sig fast. Der findes forskellige typer kombinationspiller. Hver type piller skal tages forskelligt, så husk at læse den medfølgende indlægsseddel for at få korrekt information.

Hvor sikkert er det? Mere end 99% sikkert, hvis pillen tages efter anvisningerne.

B) P-pille kun med gestagen (minipiller) 
En pille, der indeholder hormonet gestagen, som gør livmoderhalsens sekret tykkere for at forhindre sæden i at nå frem til et æg og gør livmoderens slimhinde tyndere for at forhindre, at eventuelle befrugtede æg sætter sig fast. Nogle typer minipiller kan også hæmme ægløsning. Den skal tages på samme tidspunkt hver dag.

Hvor sikkert er det? Mere end 99% sikkert, hvis pillen tages efter anvisningerne.

Præventionsstav

En lille, fleksibel stav, der placeres under huden på overarmen. Den frigiver hormonet gestagen, der standser ægløsningen. Derudover gør den også livmoderhalsens sekret tykkere for at forhindre sæden i at nå frem til et æg og gør livmoderens slimhinde tyndere for at forhindre, at eventuelle befrugtede æg sætter sig fast. Præventionsstaven virker i op til tre år.

Hvor sikker er den? Over 99% sikker.

Præventionsinjektion

En injektion, man får hver 8. eller 12. uge, og som gradvis frigiver hormonet gestagen ind i blodbanen i et tidsrum på henholdsvis 2 eller 3 måneder. Dette standser ægløsningen og gør desuden livmoderhalsens sekret tykkere for at forhindre sæden i at nå frem til et æg. Desuden bliver livmoderens slimhinde tyndere for at forhindre, at eventuelle befrugtede æg sætter sig fast.

Hvor sikkert er det? Mere end 99% sikkert.

P-plaster

Et lille plaster – cirka 5 cm x 5 cm – der sættes fast på huden. Plasteret frigiver hormonerne østrogen og gestagen, der forhindrer æggestokkene i at frigive æg hver måned (ægløsning). Desuden gør det livmoderhalsens sekret tykkere for at forhindre sæden i at nå frem til et æg og gør livmoderens slimhinde tyndere for at forhindre, at eventuelle befrugtede æg sætter sig fast. Der skal bruges et nyt plaster hver uge.

Hvor sikkert er det? 99% sikkert, når det bruges efter anvisningerne.

Spiral

En lille anordning af kobber og plast, som lægen sætter op i livmoderen. Spiralen forhindrer sæden i at nå frem til et æg og er også med til at forhindre, at eventuelle befrugtede æg sætter sig fast i livmoderen. Den kan blive siddende i livmoderen i mellem 5 og 10 år.

Hvor sikker er den? Mere end 99% sikker.

Hormonspiral

Lægen indsætter en lille, T-formet plastanordning i livmoderen. Den frigiver langsomt hormonet gestagen og gør dermed livmoderhalsens sekret tykkere for at forhindre sæden i at nå frem til et æg og gør livmoderens slimhinde tyndere for at forhindre, at eventuelle befrugtede æg sætter sig fast. En hormonspiral kan blive siddende i livmoderen i op til 5 år.

Hvor sikker er den? Mere end 99% sikker.

P-ring

Hvad er det? En lille plastring, der sættes op i skeden, hvor den frigiver hormonerne østrogen og gestagen. Den virker ved at standse ægløsningen, men den gør også livmoderhalsens sekret tykkere for at forhindre sæden i at nå frem til et æg og gør livmoderens slimhinder tyndere for at forhindre, at eventuelle befrugtede æg, som alligevel er trængt igennem, sætter sig fast. P-ringen skal skiftes hver måned.

 Hvor sikker er den? 99% sikker, når den bruges efter anvisningerne.

Der findes desuden to permanente præventionsmetoder:

Sterilisation

Kvinden (aflukning af æggelederne)
En operation, hvor æggelederne skæres over, klemmes af eller blokeres for at forhindre sæden i at nå æggene.

Hvor sikkert er det? Det er en permanent metode for kvinder, der er sikre på, at de ikke vil have børn aktuelt eller i fremtiden – den samlede fejlrate er kun 1 ud af 200.

Manden (vasektomi)
En operation, hvor man overskærer eller underbinder sædstrengene, der fører sæden fra testiklerne til penis.

Hvor sikkert er det? Det er en permanent metode for mænd, der er sikre på, at de ikke vil have børn aktuelt eller i fremtiden. Kun omkring 1 ud af 2.000 sterilisationer af mænd fejler.

Du kan også tale med din praktiserende læge om de enkelte præventionsmetoder og læse mere på apotek.dk

Hvis du allerede er i MS-behandling og ønsker at blive gravid, skal du tale med din neurolog, INDEN du stopper behandlingen og med at bruge prævention. Så vil neurologen sammen med dig beslutte, hvad der er den bedste løsning for dig frem mod en graviditet.

Læs mere om MS-behandling og graviditet i kapitlet "Graviditet og behandling"

Januar 2019