Sygdomshistorie

Din sygdomshistorie er vigtig for at kunne fastslå, om du har MS. Her kan du læse mere om, hvad neurologen spørger efter.

Et attak kan komme pludseligt og vare i alt fra et par dage til flere uger. Det er ikke engang sikkert, at man går til sin læge med symptomerne.

Tiden frem mod det næste attak kan vare alt fra nogle måneder til flere år, og det næste attak kan give helt andre symptomer. Hvis symptomerne er meget forskellige, tror man måske slet ikke, at de forskellige symptomer stammer fra samme sygdom. Det kan bagefter være svært for neurologen at bedømme, om det beskrevne symptom i virkeligheden var et attak eller ej. 

Behandling tidligt i sygdomsforløbet
Det anbefales, at man skal overveje behandling med sygdomsdæmpende medicin tidligt i sygdomsforløbet, dvs. allerede efter første attak.

Man må desværre være indstillet på, at en MS-udredning tager tid, da der skal laves en række undersøgelser og tages en række prøver, for at udelukke eventuelle andre sygdomme. Mange af de symptomer, der er almindelige ved MS, forekommer også ved en række andre tilstande og sygdomme. Selv om alle parter ønsker en afklaring hurtigst muligt, og ventetiden virker særligt lang, når man venter på et prøveresultat, bør man forsøge at huske på, at det er vigtigt, at der bliver stillet den rigtige diagnose, så behandlingen bliver så god som muligt. Første konsultation vil formodentlig have været hos en alment praktiserende læge – eller måske hos en læge i akutmodtagelsen (skadestuen). Man har måske opsøgt lægen, fordi man har fået problemer med synet, fordi det 'kribler' i armen eller i benene, man har mistet følelsen i en del af kroppen, eller man føler sig svimmel og træt?

Den praktiserende læge vil sandsynlig henvise til en neurolog. Neurologen vil stille en masse spørgsmål, både til de symptomer, man har oplevet, ens familieforhold og ens generelle velbefindende. Mange af spørgsmålene vil typisk handle om, hvornår man har oplevet de første symptomer, om symptomerne har ændret sig undervejs, og om man tidligere har oplevet symptomer? For at sikre, at de symptomer, man oplever, ikke stammer fra en anden sygdom, foretager neurologen en række specifikke prøver for at udelukke andre sygdomsårsager end MS.

Sygdomshistorie
Neurologen er interesseret i at høre, hvilke symptomer man som patient har oplevet tidligere. Måske har man oplevet at miste følelsen i en del af kroppen for nogle år siden, men har ikke reageret dengang og søgt hjælp for det? Måske søgte man læge, uden at det enkelte symptom blev koblet sammen med en mulig neurologisk autoimmun sygdom? Måske fik man følelsen tilbage, og symptomet forsvandt, inden en læge kunne nå at udrede det?

Små inflammationer kan skade CNS
Når man får et attak, skyldes det en inflammation (betændelsestilstand) i centralnervesystemet (CNS). Selv om man ikke mærker noget attak, kan der opstå små inflammationer i CNS mere eller mindre hele tiden. Først når de er tilstrækkeligt voldsomme eller rammer et følsomt område, udvikler betændelsen sig til et attak, som man mærker fysisk. Inflammationer, der ikke giver symptomer i form at et klinisk attak, men som alligevel påvirker og skader CNS, kan i dag opdages og følges med MR-scanninger. Når man bliver behandlet med sygdomsdæmpende (sygdomsmodificerende) medicin, dæmpes betændelsen. Derved reduceres skader, som ellers ville være opstået

Lumbal-punktur (rygmarvsprøve)
Ved mistanke om MS undersøges en prøve af rygmarvsvæsken for at se, om der findes tegn på inflammation (betændelsestilstand) i CNS. Prøven tages i ryggen med en tynd nål. Et positivt prøvesvar øger sandsynligheden for, at det kan være CIS eller MS. Andre neurologiske sygdomme kan imidlertid også give et positivt prøvesvar.

MR-scanning
Denne undersøgelse laves for at se, om der er ændringer i hjernen eller i rygmarven. MR-scanningen gør det muligt at se nøjagtigt, hvilke dele af CNS der er påvirket, og scannings-billederne viser både aktive inflammationer (betændelsestilstande) og arvæv fra tidligere inflammationer.

Oktober 2020