Om MS


Påvirkning af kognitive evner – hukommelse, indlæring og problemløsning

MSguiden - Påvirkning af kognitive evner – hukommelse, indlæring og problemløsning

Ved MS kan der opstå kognitive påvirkninger, både i starten og senere i sygdomsforløbet, og nogle patienter kan opleve, at det er svært at huske og fatigue.

Kognition
Kognitive funktioner er en betegnelse for blandt andet hukommelse, indlæringsevne, problemløsning osv. Man kan have svært ved at huske ting, og det kræver mere af én at skulle koncentrere sig eller drage konklusioner. Hos en psykolog kan man få foretaget neuropsykologiske tests, der kan vise, om MS har påvirket ens kognitive evner.

Der findes en række ting, man selv kan gøre for at mindske sclerosens kognitive påvirkning. Det kan derfor være en god idé at tale med fx sin MS-sygeplejerske, der kan hjælpe med råd og vejledning til eventuelt at kontakte de relevante fagpersoner i sundhedsvæsenet.

Fatigue
Fatigue kaldes også sclerosetræthed, men bogstaveligt talt betyder fatigue træthed/udmattelse eller ekstrem træthed og er et ret almindeligt symptom ved MS. Helt op mod 70-90% af alle mennesker med MS døjer med fatigue. 50% af MS-patienter mener, at  fatigue er det mest plagsomme symptom ved MS. Fatigue kan være så overvældende, at man ikke orker selv de simpleste hverdagsting som fx indkøb eller madlavning – gøremål, som raske mennesker alligevel ville kunne tage sig sammen til og få gjort. Sclerosetræthed kan derfor ikke sammenlignes med den træthed, mennesker uden sclerose oplever.

Helt op til mellem 85-95% af de MS-patienter, der døjer med kronisk fatigue, lever også med andre kognitive udfordringer. MS-patienter, der er plaget af fatigue oplever ofte, at de har en nedsat livskvalitet, og denne følelse er tæt forbundet med tendens til depression. Fatigue er hovedårsag til fravær fra job og nedsat arbejdskapacitet.

Læs mere om fatigue/sclerosetræthed her

Læs vores råd til fatiguehåndtering her

Oktober 2020 

Anbefalede artikler


Livskvalitet og sclerose

Livskvalitet og sclerose

5. september 2022

Hvis du oplever, at dine MS-symptomer nedsætter din generelle livskvalitet, kan der være hjælp at hente – men det kræver, at du fortæller personalet...

MSguiden Hvordan påvirkes kroppen af MS?

Hvordan påvirkes kroppen af MS?

5. september 2022

MS er en neurologisk autoimmun sygdom. Her kan du læse mere om, hvordan sådan en sygdom opfører sig i kroppen.

MSguiden - Evalueringsskema

Evalueringsskema

3. september 2022

Med dette evalueringsskema kan du markere, hvor meget nogle af de mest almindelige MS-udfordringer påvirker dig i hverdagen.