Hvad med de svære perioder?

MSguiden - Hvad med de svære perioder?

Livet med MS har også sine op- og nedture. Læs her, hvordan man som søskende eventuelt kan hjælpe i de svære perioder.

Ikke to dage er ens for et menneske med multipel sclerose (MS). Der vil helt sikkert være mere alvorlige perioder, fx under et attak, når ens søster eller bror med MS ikke længere kan passe sit arbejde eller sin uddannelse.

I sådanne situationer kan det være svært at vide, om man skal blande sig og forsøge at hjælpe, eller om man skal lade vedkommende være i fred.

MSguiden - søskende - Det nemmeste er at spørgeDet nemmeste er at spørge! 
Husk at sige, at det også er ok, hvis det ikke er lige nu, det er bedst at tale om det. 
Og fortæl, at du er der, når din bror eller søster er klar til at tale om det.

Hvad hjælper ham eller hende med at få det bedre? 
Her er det igen en balancegang, så man må være forsigtig, fintfølende og nænsom, når man taler med sin søster eller bror, for denne kan både være nervøs, deprimeret og til tider endda vred.

Den ærlige og åbne dialog er vigtig, særligt i de svære perioder, og så er dialogen også vejen til at løse potentielle problemer, inden de opstår. Som søskende skal man i sådanne samtaler passe på ikke at komme til at gøre bekymringer eller problemer trivielle eller hverdagsagtige fx “Op med humøret, du vil få det bedre igen” eller "Det går nok alligevel." For din MS-ramte bror eller søster er det vigtigt at få sine følelser anerkendt.

Håndtering af negative følelser
Diagnosen MS kan udløse mange forskellige følelser. Både hos den bror eller søster, der er ramt af MS, men også hos den/de, som er søskende til én med MS. Lige efter diagnosen er stillet, kan man opleve at være i chok. Efter en tid vil denne chokfølelse måske blive afløst af følelser som fortvivlelse, bitterhed og vrede.

Det er ikke din skyld

Som søskende har man højst sandsynligt ondt af sin søster eller bror med MS, men måske hjemsøges man under tiden også af skyldfølelse. Det er helt normal at føle skyld over at være ‘gået fri’ af/ fx en sygdom, der har ramt andre.

MSguiden Søskende - Søg hjælp uden for familienSøg hjælp uden for familien
Gode venner kan være en vigtig støtte i denne periode, fordi de ikke dagligt konfronteres med sygdommen og de medfølgende konflikter og problemer.

Der findes også selvhjælpsgrupper for pårørende til MS-patienter, der kan danne grundlag for samtale, og det kan være en god idé at benytte sig af sådanne tilbud. Derudover kan det være en hjælp at tale med andre mennesker, der også tumler med lignende problemer og følelser. På Scleroseforeningens hjemmeside kan man læse mere om rådgivnings- og støttegrupper. 

Hvis man ønsker det, kan man også henvende sig til en psykolog for at få professionel hjælp.

En udenforståendes synsvinkel på problemerne kan nogle gange være nyttig. 
Vær opmærksom på, at du som pårørende til et menneske med en kronisk sygdom kan få tilskud til at tale med en psykolog via henvisning fra egen læge. Hvis man opfylder betingelserne, vil regionen dække op til 60% af psykologens honorar.

Læs mere på sundhed.dk

Januar 2019