Et godt liv med MS

MSguiden  Et godt liv med MS

MS er en stor udfordring, både for den, der har fået diagnosen – og for dig som forælder til en datter eller søn med MS. Læs her, hvordan man kan få hverdagslivet til at fungere.

MS er en livslang kronisk diagnose for den person, der har fået diagnosen – og det gælder også for den MS-ramtes nærmeste familie. Det er helt almindeligt, at den nye situation lige skal fordøjes af alle, der er tæt involveret, før man overhovedet er klar til at acceptere situationen. Denne proces tager tid.

Åben dialog og et godt socialt netværk er løsningen på mange problemer – især i forhold til at klare hverdagens udfordringer.

Sammen med sin MS-ramte datter eller søn bør man forsøge at styrke og udbygge relationerne i familien, men man skal også huske at give sig selv og sit MS-ramte barn plads i familierelationen. Måske ender man med at knytte endnu tættere bånd som familie efter at have gennemgået en krise sammen.

Det er en god idé at tage sig tid til at have en åben dialog med den MS-ramte – og tage imod ekstra tilbud om hjælp fra omgivelserne, når den byder sig.

MSguiden Forælder til person med MS

Få flere råd om, hvordan man kan støtte sin partner eller pårørende med MS i brochuren 'Sammen er vi stærkere', der er en informationsbrochure til pårørende til en person med MS.
Læs her

Fasthold eget hverdags- og fritidsliv
Når ens barn får MS, uanset alder, er det naturligt at man som forælder bliver lidt overbeskyttende. Men man bliver også nødt til at forholde sig til diagnosen, for MS er en sygdom, der har konsekvenser for hele familien og de nærmeste relationer. Den nye situation og de ændringer, diagnosen medfører, kan være en væsentlig stressfaktor for alle pårørende, og man skal derfor vænne sig til at håndtere den nye familiesituation. ”Hvordan bliver fremtiden for mit barn?”, ”Hvordan kan jeg bedst hjælpe?”. Disse spørgsmål er udtryk for helt legitime og normale følelser og en naturlig bekymring.

I tiden lige efter man har fået besked om, at ens datter eller søn har fået diagnosen MS, er det vigtigt, at man som forælder også er opmærksom på, om man selv har det godt. Man bør være opmærksom på sine egne følelsesmæssige grænser og huske at ‘genoplade sine batterier’. Når MS-diagnosen bliver stillet, kan man let blive helt overvældet, men det er vigtigt ikke at lade MS-diagnosen styre alting.

Oktober 2020

Anbefalede artikler


Kvinde skjuler ansigtet i hænderne

Hvad med de svære perioder?

Livet med MS har også sine op- og nedture. Læs her hvordan man, som forælder til en MS-ramt eventuelt kan hjælpe i de svære perioder.

Smartphone med MSguidens podcast

MSguiden.dk som podcast

Artiklerne på MSguiden.dk findes også som podcast. Læs mere i denne artikel.

MSguiden på Facebook

MSguiden på Facebook

Følg MSguiden på Facebook og bliv opdateret om nyt indhold, så snart det er lagt på hjemmesiden.