Ordliste
Lev med MS · Brochurer
Uanset om man lige har fået diagnosen multipel sclerose (MS) eller har haft sygdommen i flere år, er der mange fagudtryk og begreber at holde styr på, når man har MS inde på livet i hverdagen.
De understregede ord i teksten er andre opslagsord i ordlisten.
Er den medicinske betegnelse for koordinationsforstyrrelser, altså problemer med at koordinere sine bevægelser. Ataksi kan fx vise sig som ’klodsethed’ eller besvær med almindelige motoriske opgaver som fx at knappe en skjorte.
Læs mere om ataksi i denne artikel.
Ved attakvis multipel sclerose (RRMS) er sygdommen ikke aktiv hele tiden. Man kalder det attakker, når sygdommen er aktiv og eventuelt giver nye eller tilbagevendende symptomer.
Nogle MS-patienter vil også have attakker, der ikke giver mærkbare symptomer – disse kaldes tavse attakker. Attakker kaldes også sommetider opblussen, tilbagefald, forværring, akutte episoder eller kliniske hændelser.
Læs mere om attakker i denne artikel.
Ved MS bruges kortiko-steroider, også kaldet binyrebarkhormoner, nogle gange til akut behandling af attakker. Kortikosteroider (både kortison og kortisol) bruges til en lang række inflammationstilstande. Steroiderne kan muligvis forkorte varigheden af et attak ved at medvirke til at reducere inflammation og undertrykke immunsystemet.
Som ved al anden medicin kan behandling med kortikosteroider give bivirkninger. Kontakt MS-klinikken, hvis du oplever bivirkninger ved behandlingen.
Læs mere om akut behandling af attakker i denne artikel.
Se RRMS i ordlisten.
En autoimmun sygdom er en sygdom, hvor immunforsvaret begynder at opfatte nogle af kroppens egne celler som fremmede celler og derfor angriber og evt. ødelægger dem. Multipel sclerose er en autoimmun sygdom.
Axoner er den medicinske betegnelse for nervetråde, der er en del af nervesystemet. Axoner er beskyttet af myelinet, som MS angriber.
Læs mere om nervesystemet i denne artikel.
Man taler om en axonskade, når et axon (en nervetråd) er blevet beskadiget eller helt ødelagt efter en inflammation i myelinet, der omkranser axonet.
Læs mere om nervesystemet i denne artikel.
Balanceorganet sidder i det indre øre, og faktisk har man to – et i hver side. Ved forstyrrelser i de nerver, der forbinder balanceorganet med hjernen, kan man opleve symptomer som svimmelhed.
Læs mere om svimmelhed i forbindelse med MS i denne artikel.
Se inflammation i ordlisten.
En bivirkning er en utilsigtet effekt af en medicinsk behandling. Al medicin har bivirkninger, men det er ikke alle mennesker, der oplever bivirkninger af deres medicin. Hvis du oplever gener, ubehag eller bivirkninger ved at tage din medicin, skal du altid tale med MS-klinikken om det, også selv om der er tale om milde eller kendte bivirkninger ved medicinen.
Læs mere om bivirkninger ved MS-medicin i denne artikel.
Centralnervesystemet modtager, behandler og gemmer oplysninger fra de perifere nerver og udsender meddelelser, som fortæller kroppen, hvordan den skal reagere. Det består af hjernen og rygmarven og er lukket inde i kraniet og rygraden.
Læs mere om centralnervesystemet i denne artikel.
En tidlig fase af MS, hvor der forekommer forandringer i hjernen, der ligner dem, man ser ved MS. Ved CIS oplever man som regel få symptomer som patient.
Læs mere om CIS i disse artikler:
Tidligere betegnelse for multipel sclerose. Se multipel sclerose i ordlisten.
Se Sygdomsdæmpende medicin i ordlisten.
Dysfunktionelt betyder, at noget fungerer dårligt eller ikke fungerer, som det skal. Man kan fx tale om motorisk dysfunktion, når kroppens muskler ikke fungerer, som de skal.
EDSS er et mål for MS-handicapudviklingen i kroppens fysiske funktioner, og neurologen bruger det blandt andet til at måle behandlingseffekten hos en person med MS.
Læs mere om EDSS i denne artikel.
Fatigue (udtales fa-tiik) er den særlige form for altomfattende udmattelse eller træthed, der er et af de mest udtalte og generende symptomer ved multipel sclerose (og andre sygdomme). I modsætning til almindelig træthed kan symptomet fatigue ikke overvindes ved ’at tage sig sammen’ eller ved på anden måde at ’ryste’ trætheden af sig. Fatigue har ingen sammenhæng med, om man har sovet nok og er udhvilet eller ej.
Læs mere om fatigue i denne artikel.
Kort fortalt kan man sige, at hjernen er den del af centralnervesystemet (CNS), der findes i kraniet. Hjernen modtager og kordinerer signaler fra alle sanser og styrer alle muskler i kroppen. Hjernen er blandt andet sammensat af lillehjernen, storhjernen og hjernestammen.
Læs mere om, hvad der sker i hjernen ved MS i denne artikel.
Hjerneatrofi betyder hjerne-svind og henviser til, at hjernen skrumper i volumen gennem livet. Hjernen skrumper gennem livet hos alle voksne mennesker, men hos mennesker der er ramt af MS, sker processen en anelse hurtigere end hos raske.
Læs mere om hjerneatrofi i denne artikel.
Hjernestammen forbinder storhjernen med lillehjernen og rygmarven. Hjernestammen er en del af centralnervesystemet, der påvirkes ved MS.
Læs mere om hjernen og nervesystemet i denne artikel.
Hjernestammen forbinder storhjernen med lillehjernen og rygmarven. Hjernestammen er en del af centralnervesystemet, der påvirkes ved MS.
Læs mere om hjernen og nervesystemet i denne artikel.
Se RRMS i ordlisten.
Se RRMS i ordlisten.
Se RRMS i ordlisten.
Se RRMS i ordlisten.
Hjernestammen forbinder storhjernen med lillehjernen og rygmarven. Hjernestammen er en del af centralnervesystemet, der påvirkes ved MS.
Læs mere om hjernen og nervesystemet i denne artikel.
Hjernestammen forbinder storhjernen med lillehjernen og rygmarven. Hjernestammen er en del af centralnervesystemet, der påvirkes ved MS.
Læs mere om hjernen og nervesystemet i denne artikel.
Immunforsvarets opgave er at forsvare kroppen mod angreb af fremmedlegemer som virus, bakterier, svamp og parasitter. Ved multipel sclerose opfatter immunsystemet fejlagtigt myelinet som et fremmedlegeme og derfor som farligt for kroppen.
Læs mere om immunforsvaret i denne artikel.
Inflammation er en form for betændelsestilstand, der opstår i kroppen som en reaktion på skader eller infektion. Inflammation ved multipel sclerose opstår på grund af en fejl i immunforsvaret.
Læs mere om inflammation i denne artikel.
Inkontinens betyder, at man har svært ved at holde på urin (urininkontinens) eller afføring (afføringskontinens) og derfor risikerer at have ufrivillig urinafgang eller afføring.
Læs mere om blære- og tarmproblemer ved MS i denne artikel.
Ordet kognition er en samlet betegnelse for hjerneaktiviteter, der har at gøre med at huske, lære og forstå ting. De kognitive processer i hjernen omfatter: Hukommelse, evnen til rationel tænkning, behandling af information, opmærksomhed og koncentration.
Læs om kognitive påvirkninger i denne artikel.
En form for samtaleterapi, som kan hjælpe dig med at håndtere dine problemer ved at give dig mulighed for at forstå og ændre din måde at tænke på og dit adfærdsmønster. Kognitiv adfærdsterapi kan være en hjælp ved problemer som fx bekymring, stress og depression.
Læs om kognitiv påvirkning ved MS i denne artikel.
Fælles betegnelse for sygdomme, man på nuværende tidspunkt ikke kan helbrede, men nogle gange holde i ro, så patienten har ganske få symptomer. Multipel sclerose (MS) er en kronisk sygdom. Andre eksempler på kroniske sygdomme er fx leddegigt og type 1-diabetes.
Lillehjernen (latin; Cerebellum) er den del af hjernen, der ligger bagest i hovedet, tættest på nakken. Lillehjernens primære opgave er at ’udglatte’ signalerne fra hjernen (storehjernen), så fx bevægelser sker glidende og ikke rykvis.
Læs mere om hjerne og nervesystemet i denne artikel.
En læsion er i forbindelse med sclerose en skade i centralnervesystemet (CNS). Man taler om læsioner, når et område er blevet beskadiget på grund af inflammation (et attak).
Læs mere om læsioner/attaker i denne artikel.
McDonald-kriterierne er en række sundhedsfaglige kriterier, som neurologer og andre eksperter bruger til at diagnosticere MS. Når man skal vurdere den løbende sygdomsudvikling ved MS, bruger man i stedet EDSS-skalaen.
Læs mere om EDSS i denne artikel.
Ikke alle rejseforsikringer dækker i udlandet, hvis man får et akut tilfælde/forværring af en sygdom, man allerede er diagnosticeret med. For at være på den sikre side bør man søge et forhåndstilsagn/-godkendelse fra sit rejseforsikringsselskab for at være sikker på at man er dækket på rejsen.
Læs mere om rejseforsikring ved MS i denne artikel.
Er en form for meditationsøvelse, hvor din psyke er helt fokuseret på nuet - hvad der sker lige nu - på dine handlinger og på din kropsstilling. Ideen går ud på, at man lettere kan slappe af og er mindre tilbøjelig til at blive distraheret af tvangstanker eller bekymrende tanker, når man er helt til stede i nuet.
Motorik er kroppens evne til at styre musklerne. Man skelner mellem grovmotorik, hvor man bruger de store muskelgrupper, fx når man går eller løfter noget tungt, og finmotorik, hvor man bruger de små muskler, fx når man strikker eller skriver (håndskrift).
Ved MR-scanning bruges et magnetfelt og radiobølger til at danne detaljerede billeder af kroppens organer og væv. Man foretager en MR-scanning af hjernen og rygmarven (centralnervesystemet) som en hjælp til at diagnosticere multipel sclerose og til at kontrollere for læsioner og plak (aktive læsioner kan kun ses på MR-scanningen ved hjælp af kontraststof).
Lær mere om undersøgelser og prøver ved MS i denne artikel.
En kronisk autoimmun sygdom, der rammer centralnervesystemet (CNS). Ved multipel sclerose bliver myelinet angrebet af immunforsvaret, og der opstår en inflammation, der kan standse og/eller forsinke overførsel af information gennem nerverne.
Læs mere om multipel sclerose i denne artikel.
Det beskyttende lag omkring nervefibrene i centralnervesystemet (CNS) som ved MS (multipel sclerose) fejlagtigt angribes af immunforsvaret, så der opstår inflammation.
Læs mere om myelin og nervesystemet i denne artikel.
Nervesystemet sørger for, at de forskellige dele af kroppen er i kontakt med hinanden og fungerer som en helhed. Gennem nervesystemet sendes der signaler i form af nerveimpulser til og fra resten af kroppen. Nervesystemet er bl.a. opbygget af nerveceller med nervetråde (axoner).
Læs mere om nervesystemet i denne artikel.
Neurologiske sygdomme er en samlet betegnelse for de sygdomme, der findes i nervesystemet, eller som påvirker det. Multipel sclerose betegnes som en neurologisk sygdom.
Læs mere om MS som neurologisk sygdom i denne artikel.
Nystagmus er den medicinske betegnelse for, når øjet gør små, rykvise og ufrivillige bevægelser. Nystagmus skyldes typisk inflammation i hjernestammen eller i lillehjernen.
Læs mere om synsforstyrrelser ved MS i denne artikel.
Næringsstoffer er et generelt udtryk for alle de indholdsstoffer i maden, som kroppen skal bruge for at overleve og vokse. De består bl.a. af kulhydrater, fedtstoffer, proteiner, vitaminer, mineraler og vand.
Hvis man skal rejse til et land, der er med i Schengensamarbejdet (EU og EØS), er der nogle typer medicin (euforiserende og beroligende medicin), hvor myndighederne kræver, at man kan dokumentere, at der er tale om medicin til eget forbrug. Attesten kaldes populært et pillepas eller en Schengen-attest.
Læs mere om pillepas/Schengenattest i denne artikel.
Hjernestammen forbinder storhjernen med lillehjernen og rygmarven. Hjernestammen er en del af centralnervesystemet, der påvirkes ved MS.
Læs mere om hjernen og nervesystemet i denne artikel.
Se RRMS i ordlisten.
Se RRMS i ordlisten.
Se RRMS i ordlisten.
Se RRMS i ordlisten.
Hjernestammen forbinder storhjernen med lillehjernen og rygmarven. Hjernestammen er en del af centralnervesystemet, der påvirkes ved MS.
Læs mere om hjernen og nervesystemet i denne artikel.
Hjernestammen forbinder storhjernen med lillehjernen og rygmarven. Hjernestammen er en del af centralnervesystemet, der påvirkes ved MS.
Læs mere om hjernen og nervesystemet i denne artikel.
Plak er et område i centralnervesystemet, hvor der er opstået ardannelse på grund af en inflammation. Ordet Sclerose betyder 'ardannelse', og plak ses som pletter på en MR-scanning.
Læs mere om plak og attakker i denne artikel.
Primær progressiv MS er en mindre almindelig form for MS, da kun 15% af alle sclerosepatienter får denne diagnose. Denne type sclerose er kendetegnet ved, at symptomer og funktionsnedsættelse viser sig løbende (kontinuerligt) uden nogen tydelige attakker.
Læs mere om forskellige typer MS i denne artikel.
Når en person, der lever med MS, er delvist eller helt restitueret efter et attak, og når der kun er få eller ingen MS-symptomer til stede på det pågældende tidspunkt.
Læs mere om attakker ved MS i denne artikel.
Erstatning af mistet eller beskadiget myelin. Hvis kroppen ikke selv kan reparere eller gendanne myelinet, og hvis ødelagte eller blottede nerveceller ikke erstattes, vil man opleve funktionsnedsættelse eller handicapudvikling.
Læs mere om re-myelisering, myelin og nervesystemet i denne artikel.
RRMS er en forkortelse for recidiverende-remitterende multipel sclerose, på dansk kaldet attakvis sclerose. Dette er den hyppigste form for sclerose, som 85% af alle sclerose-ramte bliver diagnosticeret med i Danmark.
Læs mere om forskellige typer multipel sclerose i denne artikel.
Nervefibre og -væv som befinder sig inde i rygsøjlen, og som forbinder næsten alle dele af kroppen med hjernen. Rygmarven er en del af centralnervesystemet (CNS).
Se fatigue i ordlisten.
Seponering er et lægefagligt udtryk for at stoppe med at tage en given medicin eller behandling. Tal altid med MS-klinikken først, hvis du overvejer at stoppe din medicinske behandling. For nogle typer medicin kræver det sundhedsfaglig vejledning at trappe ud af/stoppe med at tage medicinen.
Læs mere om seponering af MS-medicin ved graviditet i denne artikel.
Spasticitet betyder ufrivillige muskelsammentrækninger eller kramper.
Læs mere om spasticitet ved MS i denne artikel.
SPMS er den type sclerose, som ca. 50% af patienterne med RRMS (attakvis MS) gradvist udvikler– typisk over mange år. Ved SPMS udvikler symptomerne sig hele tiden langsomt, og samtidig øges funktionsnedsættelsen gradvist.
Læs mere om forskellige typer MS i denne artikel.
Storhjernen (latin; Cerebrum) er den største del af menneskets hjerne. Storhjernen er en del af centralnervesystemet, som bliver påvirket ved MS.
Læs mere om hjerne og nervesystemet i denne artikel.
Sygdomsdæmpende eller sygdomsmodificerende medicin kaldes også DMT (af engelsk Disease Modifying Treatment). Sygdomsdæmpende medicin er en samlet betegnelse for de typer medicin, der sigter mod at holde sclerosen i ro, så man får færre og ikke så voldsomme attakker.
Læs mere om sygdomsdæmpende medicin (DMT) i denne artikel.
Et symptom er den påvirkning af kroppen eller psyken, man som patient oplever fra en sygdom. Nogle symptomer kan være tydelige og nemme at kæde sammen med sygdommen fx ondt i halsen ved halsbetændelse, mens andre kan være svære at genkende, fx fordi de tilnærmelsesvist minder om almindelige tilstande som fx fatigue (sclerosetræthed), fordi man langsomt har vænnet sig til dem, fx smerter, eller fordi man ikke er opmærksom på, at symptomer kan stamme fra selve sygdommen, fx depression.
Læs mere om symptomer ved MS her.
Nogle af de symptomer, som MS kan give, kan behandles, så de bliver mindre generende. Symptombehandlingen kan fx være medicinsk, gennem fysioterapi eller gennem vejledning i hjælpemidler.
Læs mere om symptombehandling i denne artikel.
Den nerve, der overfører synsindtryk fra øjets nethinde til hjernen.
Læs mere om synsforstyrrelser ved MS i denne artikel.
En inflammation, der opstår i synsnerven. Dette kan give symptomer som fx sløret syn eller en blind plet i midten af synsfeltet; farver, der ser mørkere eller udvaskede ud; lys, der glimter, når man bevæger øjnene; og smerter, specielt når man bevæger øjnene. Nogle MS-patienter oplever symptomer, der ligner synsnervebetændelse.
Læs mere om synsforstyrrelser ved MS i denne artikel.
Tremor er den medicinske betegnelse for ufrivillig rysten. Tremor gør det vanskeligt at koordinere sine bevægelser.
Læs mere om tremor og koordinationsbesvær i denne artikel.
Oktober 2020
