Forstå, hvad der sker i hjernen ved MS

Introduktion til hjerneatrofi (hjernesvind) ved MS. Hjerneatrofi er en almindelig del af sygdomsbilledet ved multipel sclerose (MS) og kan opstå, allerede inden de første symptomer viser sig. Læs mere i denne artikel.
 

Når man taler med det sundhedsfaglige personale på MS-klinikken om multipel sclerose (MS), og de skader som sygdommen kan give, er fokus ofte på attakker og skader på nervecellerne i centralnervesystemet. Som neurologisk sygdom kan MS dog også vise sig som hjerneatrofi (hjernesvind), og det lægger flere og flere eksperter vægt på i forhold til det samlede sygdomsbillede ved MS.

'Hjernesvind' lyder dramatisk – så det er vigtigt at fastslå, at det er en meget langsom proces, der sker hos alle voksne mennesker, uanset om de har MS eller ej.

Læs mere om at vælge en hjernesund livsstil, og hent vores brochure 'Hjernesundhed og multipel sclerose (MS)' her.
 

Centralnervesystemet (CNS) er kroppens 'kontrolcenter', der også styrer alle de funktioner, vi normalt ikke tænker over, fx vejrtrækningen, kropstemperaturen og de muskler, der hjælper dig med at holde balancen, når du sidder op, står eller går. Det er også centralnervesystemet, der sørger for at omsætte dine sanseindtryk fra fx ører og øjne til nerveimpulser, som din hjerne kan forstå.
Det er nervecellerne (neuronerne), der udgør de nervebaner, som sender signalerne videre. Nerveceller er lidt specielle i forhold til andre celler i kroppen, fordi de består af en cellekerne og et langt nervefiber, et axon. Axonet er dækket af en fedtlignende substans, der kaldes 'myelin', som beskytter axonet og gør det nemmere og hurtigere for nerveimpulserne at nå frem.

Læs mere om centralnervesystemet og om, hvad MS gør ved nervesystemet, i artiklen 
"Nervesystemet – kroppens kommunikationscentral".

Hvorfor får man MS?
Man kender stadig ikke den helt præcise årsag til MS, men vi ved, at det har noget at gøre med immunforsvaret. Immunforsvaret er helt afgørende for, at kroppen kan forsvare sig mod infektioner og skader.
Helt forsimplet kan man sige, at når man har sclerose, så opfatter immunforsvaret myelinet som et fremmed materiale i kroppen og angriber det. Myelinet bliver skadet af immunforsvarets angreb, og når myelinet er skadet, er nerveimpulserne længere om at nå frem. Hvis myelinet bliver helt ødelagt et sted i centralnervesystemet, kan nerveimpulserne ikke nå frem ad den vej, og dermed bliver forbindelsen afbrudt.
Når myelinet bliver skadet ved MS, forsinkes eller forhindres nerveimpulserne i at nå frem – det er det der giver symptomerne ved MS.

Hvad er hjerneatrofi?
Som sagt er hjerneatrofi en ganske almindelig proces, der sker hos alle voksne mennesker, både syge og raske. Hjernen vokser frem til de sene teenageår og begynder derefter ganske langsomt at svinde ind og blive mindre. Det er den proces, der kaldes hjernesvind eller 'tab af hjernevolumen'. De skader på CNS og dermed hjernen, som MS kan give, betyder at tabet af hjernevolumen kan gå en lille smule hurtigere hos mennesker med MS.

Hvorfor opstår hjerneatrofi?
Nogle hjerneceller forsvinder, som sagt, naturligt, som en del af det at blive ældre.
Sclerose kan være skyld i et yderligere tab af hjernevolumen, fordi de nerveceller i hjernen, der allerede har skader på myelinet, er mere udsatte for yderligere ødelæggelser, og for helt at forsvinde. Det er dette yderligere tab af hjerneceller, der nogle gange kan få hjernen til at svinde ind lidt hurtigere end normalt.
Ved skader vil hjernen forsøge at finde alternative ruter, så nerveimpulserne stadig når frem uden om de beskadigede områder.

Når også de alternative ruter så bliver beskadiget af MS, kan hjernen ikke længere kompensere for skaderne. Når hjernen ikke længere kan kompensere ved at finde alternative ruter til at få nerveimpulserne frem, vil skaden kunne mærkes som et symptom, hos det menneske, der lever med sygdommen hver dag. Det er derfor, man kan opleve at få at vide, at man har haft MS-skader allerede inden, man har kunnet mærke de første MS-symptomer.
Disse tidlige forandringer så som skader på nervecellerne, hjerneatrofi og arvæv på nervebanerne i centralnervesystemet (kaldet plaks), der er forårsaget af MS – er blevet kædet sammen med en række symptomer blandt andre handicapudvikling¹, gangbesvær, synsforstyrrelser, seksuelle problemer og mentale (kognitive) udfordringer. ^{2, 3}

Hjerneatrofi skyldes altså MS-skader i hjernen og er værd at tage i betragtning i forhold til at bevare en sund hjerne.

Kilder:
1. De Stefano N, et al. Arch Neurol 2001; 58: 65–70
2. Janardhan V, Bakshi R. Arch Neurol 2000; 57: 1485–1491
3. De Stefano N, et al. J Neurol Neurosurg Psychiatry. 2015; 0: 1-7

Juni 2020