Hvad er et attak?

Cirka 85% af alle sclerose-ramte i Danmark får, til at begynde med, MS-typen attakvis sclerose. I denne artikel fortæller vi, hvornår man kalder en episode med forværring af symptomer for et attak, og hvad der sker i kroppen, når man har attakvis MS.

I Danmark har omkring 85% af de ca. 18.000 mennesker (juni 2022), der lever med sclerose, typen 'attakvis multipel sclerose'. Attakvis MS kaldes også RRMS, der står for 'recidiverende-remitterende multipel sclerose', og det er måske et mere rammende navn, for attakvis MS er kendetegnet både ved attakkerne og ved den efterfølgende periode med gradvis bedring, remittering (tilbagevenden).

Hvornår er det et MS-attak?
Lægerne taler om, at man har haft et attak, hvis man oplever nye neurologiske symptomer, eller hvis gamle symptomer blusser op igen. Rent klinisk skal symptomet vare mere end ét døgn, før man taler om, at det er et attak. Symptomerne kan vare i alt fra et døgn og op til nogle uger. Der kan være andre årsager end sclerosen til, at man oplever nye symptomer, fx infektioner, feber eller bivirkninger ved medicin, og derfor vil neurologen spørge til ens generelle helbred, inden det kan fastslås, om man har haft et attak.

Der findes forskellige typer akut behandling ved attakker. Læs mere i denne artikel. 

Efter attakket
Når attakket klinger af, vil man som regel opleve, at symptomet eller funktionsnedsættelsen bliver bedre eller helt forsvinder igen. En del patienter vil dog opleve, at den funktion som attakket har påvirket ikke vender tilbage til helt samme niveau som før attakket. Da multipel sclerose opfører sig meget forskelligt fra patient til patient, vil neurologen som regel ikke kunne give en prognose for, om eller hvornår funktionsnedsættelsen, som attakket medførte, forsvinder.

Hvad sker der i kroppen ved et attak?
Grundlæggende skyldes sclerose, at nogle celler i kroppens eget immunforsvar begynder at angribe det fedtlag, myelinet, der ligger rundt om nervebanerne som en beskyttende hinde. Når myelinet angribes og eventuelt ødelægges, bliver nervesignalerne bremset eller helt stoppet – og det er det, der udløser attakket, altså at nervesignalerne ikke kommer frem, som de plejer. Ved attakvis sclerose er immunforsvaret dog ikke lige aktivt hele tiden. Det angriber kun myelinet i perioder – i form af attakker.

Hvad sker der i kroppen efter et attak?
Når attakket klinger af og immunforsvaret ikke længere angriber myelinet, vil hjernen igen kunne sende signaler gennem de påvirkede nervebaner. Hvis nervebanerne er blevet ødelagt af attakket, vil hjernen automatisk forsøge at finde alternative ruter, nervebaner, til at sende signalerne videre – det kan tage noget tid for hjernen at finde de nye ruter, og det er derfor, at bedringsperioden (remitteringen) kan vare uger eller måneder. Jo flere attakker man har haft, des sværere bliver det for hjernen at få signalerne frem til de steder i kroppen, der skal modtage signalerne. Det er derfor, at et attak kan resultere i en permanent funktionsnedsættelse, der, som ordet antyder, ikke vil blive bedre med tiden.

Hvad kan jeg selv gøre?
Sclerose er en kronisk sygdom, man som patient har meget lidt indflydelse på, hvordan udvikler sig - men der er et par ting, du selv kan gøre:

• Notér. Skriv ned, når du mærker en ændring i dine symptomer. Som mennesker har vi en tendens til at lære at leve med især små ændringer i hverdagen, men det er vigtigt, at din neurolog får besked om alle de ændringer, du oplever, for det kan have betydning for det samlede sygdomsbillede.

• Tag din medicin. Det er vigtigt, at du tager din medicin og følger neurologens anvisninger, også selv om du føler, at sygdommen ikke påvirker dig. Moderne MS-medicin kan hjælpe med, at du får færre attaks og afkorte den tid, attakket varer.

• Kontakt MS-klinikken. Hvis du har mistanke om, at du har et attak, skal du ikke tøve med at kontakte din MS-klinik. Der findes akut behandling ved attakker, der kan lindre dine symptomer.

Tag altid kontakt til MS-klinikken, hvis du oplever ændringer i dine MS-symptomer. Hvis du har et attak, vil neurologen vurdere ,om du evt. skal have medicinsk behandling, der kan lette attakkets symptomer og forkorte attakkets varighed.

Oktober 2020