Rehabilitering

MSguiden - Rehabilitering

Rehabilitering er en vigtig del af hverdagen, når man har MS. Læs mere om de enkelte specialister og om, hvordan de kan hjælpe dig.

Teamet på MS-klinikken hjælper på vej og kan også henvise til andre sundhedsfaglige grupper, alt efter hvilke problemer man har. Det kan fx være en logopæd (talepædagog), hvis man har problemer med at tale, stemmen eller synkefunktionen. MS-teamet kan også henvise til en neuropsykolog, hvis man oplever kognitive problemer. Al rehabilitering skal være individuelt tilpasset og specialiseret til mennesker med MS.

Studier har vist, at der er en lang række fordele ved tidlig specialiseret rehabilitering, blandt andet har man observeret forbedringer i de motoriske evner, øget livskvalitet, forbedret sindstilstand og højere social deltagelse.

Desuden kan rehabilitering have en positiv effekt på både fatigue, smerter og inkontinensproblemer.  

Fysioterapeuten og fysioterapi

Fysioterapeuten kan hjælpe, hvis man får nedsat de motoriske evner, altså bevægeligheden, som svækker eller hindrer kroppens bevægelser. Hensigten med fysioterapien er at lindre smerter og stivhed i muskler og efterhånden bidrage til, at man bliver stærkere og mere bevægelig. Man vil også få hjælp til at lære at trække vejret rigtigt, og hvis der er behov for det, kan fysioterapeuten også hjælpe ved behov for hjælpemidler.

Første gang man møder fysioterapeuten, er det vigtigt at fortælle, hvad man har brug for hjælp til, så man sammen med fysioterapeuten kan blive enige om en behandlingsplan, der skitserer, hvad man har brug for af støtte og hjælp. Som regel får man også et træningsprogram, som man kan bruge hjemme. De mest almindelige spørgsmål til fysioterapeuten handler om, hvilke fysiske funktioner der kan forbedres gennem træning, og  hvad man kan gøre i forskellige situationer, hvis man oplever fysiske problemer. Endelig er der spørgsmål om hvilke hjælpemidler, der er tilgængelige.

Fysioterapeuten hjælper med at træne grundlæggende funktioner som styrke, balance, koordination og gang. Fysioterapeuten arbejder med et bredt spekter af træningsformer. Det kan være alt lige fra almindelig styrketræning til pilates og Tai Chi. I mange tilfælde handler det om at finde dén træningsform, der passer til den enkelte patients evner, behov og interesse.

Hvis man oplever smerter, er det almindeligt at fokusere på styrketræning. Hvis man har spasmer, kan fysioterapi være meget nyttigt, fordi spasmerne gør, at musklerne trækker sig sammen og bliver spændte. Også akupunktur og TNS (smertebehandling med elektrisk nervestimulering) kan hjælpe.

Hvis man har problemer med balancen, kan man træne med en balancebold, udføre Tai Chi-øvelser, gå til ridefysioterapi eller lave øvelser i et svømmebassin for at styrke balanceevnen.

Med vandgymnastik kan man afprøve forskellige styrketræningsøvelser, der ellers ville have været meget svære at gennemføre. Vandet giver den modstand, der skal til for at holde musklerne i gang. Mange fysioterapeuter bruger netop vandgymnastik, når de skal træne patienternes balance og styrke.

Vandgymnastik er også en tryg form for træning. Der er ingen fare for, at man kan falde og slå sig, når man træner i vand. Det eneste, man skal være lidt opmærksom på, er, hvor varmt vandet i bassinet er. Hvis man har problemer med varme, kan det være en god idé at forsøge at finde et svømmebassin med lidt lavere vandtemperatur.

Ergoterapeuten og ergoterapi

Ergoterapeuten kan bidrage til at finde løsninger, der gør, at man selv kan tackle de problemer, man oplever i hverdagen pga. nedsat funktionsevne. Man kan sige det på den måde, at ergoterapeuten er en problemløser, som gør det enklere at fortsætte sit uddannelsesforløb, arbejde, fritidsaktiviteter og til at opretholde sit sociale liv. Nogle gange skal boligen tilpasses, så man fortsat kan klare sine almindelige gøremål i hjemmet, fx madlavning, tøjvask osv. Andre gange vil man måske engagere sig i en sportsgren eller få hjælp til andre former for fritidsinteresser. De almindeligste spørgsmål, en ergoterapeut bliver stillet, handler om hjælp til tilpasninger af sin fysiske arbejdsplads og i hjemmet, og hvordan man kan begynde på – eller fastholde – forskellige fritidsaktiviteter.

Ergoterapeuten er mest optaget af, hvordan man i praksis tackler sine hverdagsaktiviteter. Gamle vaner inden for alt fra madlavning til havearbejde må nogle gange laves helt om og gøres på en ny måde, efter man har fået MS. Ergoterapeuten kan hjælpe og fortælle, hvordan man kan arbejde med disse forandringer på en smidig måde. Ergoterapeuten kommer også på hjemmebesøg og kan komme med anbefalinger til at indrette hjemmet hensigtsmæssigt fx ved at fjerne dørtrin, opsætte hjælpemidler på badeværelset osv. Mange af de hjælpemidler, man har brug for, pga. de handicap som sygdommen kan medføre, får man via kommunen.

Neuropsykologen og kognitiv træning

Når man taler om de kognitive funktioner, taler man blandt andet om evnen til at regne, huske, have rumfornemmelse og evnen til at modtage og give information. Svækkelse af de kognitive funktioner kommer ofte 'snigende', efter man har haft MS et stykke tid. Nogle gange kan neuropsykologer (psykologer, der er specialiseret i sygdomme i hjernen) hjælpe med at genoptræne de kognitive funktioner.

Neuropsykologerne bruger forskellige øvelser i deres arbejde, blandt andet hukommelsesprøver, test af praktiske færdigheder og sprogprøver. Ud fra resultatet af de forskellige prøver kan neuropsykologen se, om – og eventuelt hvordan – hjernens funktioner er påvirket, og ud fra det planlægge de rette rehabiliteringstiltag. I hverdagen anbefales det at gøre 'hjernegymnastik' fx ved at løse krydsord, sudoku eller andet, der holder de kognitive evner ved lige.

Der findes rigtig mange gode apps, som man kan bruge til at træne sine kognitive evner, både til smartphone og tablet.

Psykolog og mental sundhed

At opsøge en psykolog kan være en god investering i helbredet. En psykolog er specialist i menneskelige tanker, følelser og handlinger. Det er ikke kun ved livskriser, en psykolog kan hjælpe. Gennem livet er det vigtigt at finde måder at forholde sig til sig selv og sine omgivelser på, som gør, at man har det godt. Når man lige har fået MS-diagnosen, er det vigtigt at have nogen at snakke med. Nogen som forstår, hvad sådan en forandring i livet indebærer.

Ved den første konsultation plejer psykologen at bruge mest tid på at lytte og sammen med patienten og eventuelt pårørende at blive enige om, hvad det er, man har brug for hjælp til. Måske man også bare har brug for et menneske, der ikke er personligt involveret i ens sygdom, og som vil lytte? Eller måske man har brug for hjælp til at håndtere diagnosen og den bekymring, som en kronisk sygdom kan give anledning til. De mest almindelige spørgsmål, som psykologen møder, handler om, hvad man mentalt kan gøre for at acceptere sin sygdom, og hvordan man kan tackle de problemer, som måske opstår i fremtiden.

Logopæd (talepædagog)

En logopæd (eller talepædagog) er specialiseret i problemer med tale-, stemme- og synkefunktionerne. Logopæden er uddannet i at diagnosticere det fysiske problem, der fx giver talebesvær, blandt andet ved at gennemgå en række prøver og undersøgelser af, hvordan synkefunktionen fungerer. Logopæden udarbejder også et skræddersyet 'træningsprogram' til at genoptræne disse funktioner.

Januar 2019