Hvordan fungerer immunforsvaret?

Hvordan fungerer immunforsvaret?

Ved sclerose opfatter immunsystemet fejlagtigt myelinet som et fremmedlegeme og dermed farligt for kroppen.

Immunforsvarets opgave er at forsvare kroppen mod angreb af fremmedlegemer som virus, bakterier, svamp og parasitter. De hvide blodlegemer i immunforsvaret dannes i knoglemarven. Før de er klar til at bekæmpe indtrængende fremmedlegemer, bliver de modnet i thymus (brislen) og i milten. Her 'lærer' de at skelne mellem kroppens egne celler, som de ikke skal reagere på, og fremmede stoffer, som de skal reagere på. Når de hvide blodlegemer er modnet, føres de ud i blodomløbet og lymfesystemet for at reagere på de stoffer, de ikke genkender som kroppens egne. Hvis de opdager noget, som er fremmed for kroppen, aktiveres immunforsvarets B- og T-celler, som er en del af de hvide blodlegemer.
MSguiden Immunsystemet illustration
Ved sclerose opfatter immunsystemet fejlagtigt myelinet som et fremmedlegeme og dermed farligt for kroppen. Særlige forsvarsceller, kaldet T-celler, begynder at trænge igennem blod-hjerne-barrieren og ind i hjernen, hvor de går til angreb. Når T-cellerne angriber myelinet, sender de samtidig signaler til andre celler i immunforsvaret om, at de har brug for hjælp til at bekæmpe et fremmedlegeme. Dette fører til en inflammation (betændelsestilstand) i hjernen, der hvor T-cellerne er gået til angreb.

Hvis inflammationen, eller skaden, fx påvirker nervecellerne, som styrer armen, kan skaden mærkes i armen. Hvis inflammationen sker i nervecellerne, der styrer blæren, vil man få problemer dér. Nogle gange kan skaden heles igen, og symptomerne forsvinder, men andre gange giver inflammationen permanente skader (restsymptomer) – der kommer et ar, såkaldt 'plak', med døde celler og nervecelleskader.

Plaks er ét af de fysiologiske tegn på MS i hjernen og rygmarven, som neurologen kigger efter i MR-scanningen, når diagnosen MS stilles.

Januar 2019