Om MS


Bivirkninger

MSguiden - Bivirkninger

Her kan du læse om, hvad du skal gøre, hvis du oplever bivirkninger ved din MS-medicin.

Som alle andre typer medicin kan MS-medicin også give bivirkninger. Hvilke bivirkninger og hvor hyppigt de opstår, er forskelligt fra lægemiddel til lægemiddel.

Man bør altid læse indlægssedlen for den medicin, man tager – og her kan man også læse om, hvilke bivirkninger der er risiko for ved den specifikke medicin.

På Lægemiddelstyrelsens hjemmeside: Indlægsseddel.dk, kan man altid finde de aktuelle indlægssedler.

Derudover findes der på Det Europæiske Lægemiddelagenturs hjemmeside ema.europa.eu mere uddybende informationer om al godkendt medicin i Europa.

Eftersom den sygdomsdæmpende (sygdomsmodificerende) medicin tages i mange år, kan det være en fordel af vide noget om, hvordan den påvirker kroppen, og hvad man kan gøre, hvis man oplever bivirkninger.

MS-medicin begynder allerede at virke, efter man har taget den i kort tid. Da MS er en kronisk sygdom, skal man blive ved med at tage medicin i mange år for hele tiden at bevare den sygdomsdæmpende effekt. Derfor er det vigtigt, at man ikke afbryder behandlingen uden først at have rådført sig med MS-klinikken, også selv om man skulle opleve gener med medicineringen. Der findes flere forskellige MS-lægemidler på markedet i dag, og det kan ske, at man er nødt til at prøve mere end én type behandling, før neurologen finder dén behandling, der passer bedst til den enkelte patient.

Hvis du oplever gener, ubehag eller bivirkninger ved at tage din medicin, skal du altid tale med MS-klinikken om det, også selv om der er tale om milde eller kendte bivirkninger ved medicinen.

Nogle bivirkninger kan endda afhjælpes, men det kræver selvfølgelig, at sundhedspersonalet ved, at du har gener ved medicinen.

Oktober 2020

Anbefalede artikler


MSguiden - Konsultation på MS-klinikken

Konsultation på MS-klinikken

6. september 2022

Her kan du læse mere om, hvordan du forbereder dig bedst muligt, inden du skal møde på MS-klinikken.

Introduktion til behandlingsmuligheder

4. september 2022

Her introducerer vi de forskellige behandlingsmuligheder, der er ved MS.

MSguiden - Evalueringsskema

Evalueringsskema

3. september 2022

Med dette evalueringsskema kan du markere, hvor meget nogle af de mest almindelige MS-udfordringer påvirker dig i hverdagen.