Symptomdæmpende behandling

Nedsat følesans og en følelse af svaghed i musklerne i arme og ben er relativt almindelige symptomer ved MS. Når symptomerne opstår akut i forbindelse med et attak, kan man mindske og afhjælpe symptomerne med kortison (binyrebarkhormon). Hvis svagheden i musklerne fortsætter over længere tid, kan man ofte reducere dette problem ved hjælp af fysioterapi.

Mange med MS oplever en stadig tilbagevendende træthed, der tiltager hen over dagen, og som forværres af fysiske eller psykiske anstrengelser. Denne form for sclerosetræthed kaldes også fatigue og er som regel meget generende. Man kan vælge forskellige strategier for at modvirke fatigue, så det bliver mindst muligt generende i hverdagen. Fatigue forværres ved anstrengelser, og det er derfor vigtigt at lære sine egne grænser at kende. Det gælder om at gemme kræfterne til dét, man virkelig mener, er det vigtigste. Det kan være, at man må planlægge, så der er tid til at få hvilet eller sovet i løbet af dagen, og så man kan klare mere.

Psykiske eller mentale anstrengelser kan også føre til træthed, og derfor bør man så vidt muligt forsøge at reducere eller helt undgå stress i hverdagen. Fysioterapi kan tit være en god hjælp til at opretholde et godt fysisk og mentalt helbred. Mange oplever, at fysioterapien bidrager til en bedre livskvalitet og mere energi.

Fatigue bliver ofte forværret af varme. Hvis man har problemer med varme, kan det være en god idé at tage et koldt bad eller bruge en ventilator indendørs.

Man kan også forsøge at behandle med centralstimulerende lægemidler mod fatigue, selv om det i langt fra alle tilfælde giver en mærkbar forbedring. Man bør under alle omstændigheder tale med sin neurolog, hvis man oplever alvorlige træthedssymptomer.

Læs mere om håndtering af sclerosetræthed i artiklen "Håndtering af sclerosetræthed"

Download brochuren ”Fatigue ved MS” her.

Uskarpt syn, dobbeltsyn og evt. smerter ved øjenbevægelser er relativt almindelige symptomer, når man har MS. Når symptomerne opstår akut i forbindelse med et attak, kan man reducere og forkorte symptomerne ved hjælp af kortison (binyrebarkhormon).

Læs mere om synsforstyrrelser i kapitlet om symptomer ved MS

Eksempler på kognitive funktioner er hukommelse, indlæring, problemløsning, opmærksomhed og lignende funktioner. Man kan få problemer med at huske, løse opgaver og have svært ved at koncentrere sig. En almindelig årsag til den kognitive påvirkning kan være fatigue. Trætheden medfører, at man ikke har kræfter til at koncentrere sig.

For at forbedre hukommelsen og evnen til problemløsning kan man få hjælp af en neuropsykolog. I hverdagen bør man prøve at holde hjernen aktiv ved for eksempel at løse kryds og tværs, sudoku eller lignende aktiviteter.

Læs mere om kognitiv træning og neurologens arbejde i kapitlet ”Rehabilitering”.

Tremor (rysten eller skælven) og problemer med at koordinere kroppens bevægelser, kaldet ataksi. Både tremor og ataksi skyldes som regel, at lillehjernen er påvirket af sygdommen. Symptomerne kan fx gøre det vanskeligt at udføre arbejde med hænderne og forværre situationer, hvor man har brug for en god balance.

Ved tremor og ataksi er fysioterapi vigtigt for at forbedre kontrollen over kroppens bevægelser.

Flere forskellige typer medicin er gennemprøvet mod disse symptomer, og nogle har haft en vis effekt mod rysten. Man er som regel nødt til at prøve sig frem for at finde en behandling, som fungerer optimalt.

Læs mere om tremor og ataksi i kapitlet ”Symptomer ved MS”

Problemer med balance og svimmelhed er et ret almindeligt symptom ved MS. Inden man begynder en behandling af balanceproblemer eller svimmelhed, er det vigtigt at fastslå, hvad der kan være årsagen til problemerne, for der er andre sygdomme end MS, der kan være årsag til balanceproblemer og svimmelhed, fx sygdom i balancecenteret i det indre øre, synsforstyrrelser eller motoriske problemer (problemer i bevægeapparatet).

Når neurologen har undersøgt, hvad årsagen til balanceproblemer eller svimmelhed er, vil hun/han i nogle tilfælde anbefale, at man bliver behandlet med medicin.Svimmelhed, der skyldes problemer med øjenbevægelserne, kan behandles med særlige briller med prismeglas, der hindrer dobbeltsyn.

Depression er en almindelig sygdom, og risikoen for at blive deprimeret er desværre forøget, hvis man har MS – uanset hvilken fase af sygdommen man befinder sig i. Derudover kan nogle typer MS-medicin give en øget risiko for depression. At få selve diagnosen MS kan naturligvis også føre til en personlig krisereaktion, som fører til depression.

Der findes flere forskellige lægemidler, der kan bruges til behandling af depression. Ofte vil det tage nogle uger, inden man kan mærke om den medicin, man er blevet tilbudt, har effekt på depressionen.

Da depression er en meget kompleks sygdom vil nogle patienter opleve at skulle prøve flere forskellige præparater, inden man finder ét med den rette effekt.

Den bedste behandlingseffekt opnår man ved at kombinere medicinsk behandling med samtaleterapi hos en psykolog.

Tal altid med sundhedspersonalet på din MS-klinik, hvis du føler dig nedtrykt eller deprimeret.

Et meget almindeligt problem ved MS er hyppig og stærk vandladningstrang og problemer med at holde sig ret længe. Nerverne, som styrer musklerne i urinblæren, kan blive påvirket af MS, og derfor begynder urinblæren nogle gange at tømme sig, selvom den ikke er fuld.

Dette kaldes en overaktiv blære. Et andet problem er, at blæren ikke tømmes helt for urin, hvilket kan medføre tilbagevendende urinvejsinfektioner og urinlækage (inkontinens).

Ved problemer med inkontinens bør man først forsøge at træne bækkenbunden for at styrke muskulaturen. Man kan også forsøge med lægemidler, som gør musklerne i blæren mindre aktive.

Hvis man har problemer med, at urinblæren ikke tømmes fuldstændig, når man tisser, kan det være nødvendigt med et kateter, som anvendes et par gange om dagen. I nogle tilfælde kan det være aktuelt med en operation mod inkontinens.

Ofte vil neurologen og MS-sygeplejersken kunne hjælpe, hvis man oplever problemer med blæren, men ved mere komplekse symptomer kan man blive henvist til en specialist i urinvejssygdomme – en urolog.

Urologen kan hjælpe, hvis man har problemer med stærk tissetrang, inkontinens, problemer med at tømme blæren helt og tilbagevendende urinvejsinfektioner. Urinblæren og nyrerne undersøges ved hjælp af blod- og urinprøver samt funktionstests og ultralyd.

Det er din MS-klinik eller praktiserende læge, der kan henvise dig til en urologisk undersøgelse, hvis du har problemer med blæren.

MS kan medføre en række forskellige symptomer, afhængigt af hvor i hjernen eller rygmarven inflammationerne (betændelsestilstandene) blusser op. Hvis inflammationen opstår i lystcenteret i hjernen, eller i nervebanerne mellem kønsorganerne og hjernen, kan det føre til symptomer, som påvirker sexlivet.

Kvinder med MS kan opleve, at sexlysten svækkes, og at følsomheden i underlivet bliver nedsat, noget som naturligvis påvirker oplevelsen. En del kvinder oplever også tørre slimhinder i skeden, smerter ved samleje og problemer med at opnå orgasme. Ved tørre slimhinder kan det være en god idé at bruge en glidecreme, som fås uden recept på apoteket.

Hos mænd er det almindeligste problem erektionsbesvær og impotens.

Hvis man oplever seksuelle problemer, skal man ikke holde sig tilbage, men kontakte en sundhedsfaglig person, man har tillid til. Det kan være neurologen, ens MS-sygeplejerske, din praktiserende læge, en urolog , en gynækolog (kvinder) eller en sexolog, som sørger for, at man får den hjælp, man har brug for.

Det er også vigtigt at have en god dialog med sin partner, så man sammen kan få det bedste ud af situationen. Ømhed, forståelse og åbenhed er altid et godt udgangspunkt, når samlivet er udfordret.

Læs mere om sex og samliv i kapitlet ”Seksualitet”

Smerter er ikke ualmindelige ved MS, og der kan forekomme forskellige typer af smerter. Det gør behandlingen kompliceret, og hos nogle personer må man måske behandle med flere forskellige typer smertestillende medicin samtidig.

En form for MS-smerte opstår på grund af skader i rygmarven eller andre steder i centralnervesystemet. Denne type smerte kaldes 'neurogene smerter' og er ofte beskrevet som værende brændende, prikkende/stikkende, snurrende, strammende, skærende, isnende eller jagende, men oplevelsen af neurogene smerter varierer fra person til person. Der findes flere lægemidler, som har vist sig at have god effekt mod neurogene smerter.

Svage eller spastiske muskler kan også føre til smerter. Det er sandsynligvis den mindskede blodgennemstrømning i kombination med øget belastning af musklerne, som fører til smerter. Fysioterapi kan hjælpe, ligesom medicinsk behandling af spasmer. Det kan være, at man forsøger med almindelige smertestillende tabletter først, men har man smerter, bør man under alle omstændigheder tale med sin neurolog.

Spasticitet eller spasmer gør, at musklerne bliver spændte, og at reflekserne er overaktive. Spasticitet skyldes almindeligvis, at nerverne i rygmarven er påvirkede af MS. Spasticiteten kan give problemer med at gå og svække motorikken i arme og ben. Hos nogle personer kan finmotorikken også være påvirket. Det mest almindelige problem er imidlertid, at benene rammes af spasmer. Musklerne bliver hurtigt trætte af at være overspændte, og det kan nogle gange give muskelsmerter.

Regelmæssig træning hos en fysioterapeut har i kliniske studier givet gode resultater og udgør derfor den grundlæggende behandling af spasticitet. Fysioterapien gør, at musklerne bliver mere smidige, får større bevægelsesevne og styrke.

Der findes også en række forskellige lægemidler, som kan bruges til behandling af spasticitet. De virker ved at blokere nerveimpulserne til de muskler, der overspænder, og gør, at musklerne holder op med at trække sig sammen.

Tal altid med din neurolog, hvis du oplever spasticitet.