Forskellige typer MS

Hvordan fungerer immunforsvaret?

Man opdeler MS i tre forskellige hovedgrupper. Her kan du læse mere om deres forskellige kendetegn.

Ved multipel sclerose (MS) angriber kroppens immunforsvar cellerne i centralnervesystemet (hjernen og rygmarven), så der opstår små inflammationer (betændelsestilstande) og skader. Det kan give forskellige fysiske og psykiske symptomer som fx føleforstyrrelser, dobbeltsyn, træthed, motoriske og kognitive udfordringer.

Læs mere om symptomer her.

Hvilke symptomer man oplever afhænger af, hvor i centralnervesystemet (hjernen eller rygmarven) skaden eller inflammationen (betændelsestilstanden) er opstået. Symptomerne kan forværres med tiden, hvis betændelsen spredes til nye dele af nervesystemet. MS er med andre ord en sygdom, hvor det er vanskeligt at forudse, hvilket sygdomsforløb den enkelte patient vil få. Derimod ved vi i dag, at mange mennesker med MS har et liv med en høj livskvalitet i lang tid, på trods af at de oplever forskellige hæmmende symptomer. Men uanset om man er lettere eller hårdt ramt af MS, kan alle mennesker have brug for hjælp.

Sygdomsforløbet ved MS er meget individuelt. Derfor plejer man at dele MS op i forskellige hovedgrupper, hvor man kan se forskellige fællestræk. Ved multipel sclerose vil cirka halvdelen af patienterne opleve, at sygdommen med tiden ændrer karakter og bliver til sekundær progressiv sclerose.

MS deles ind i følgende tre hovedgrupper

  • Attakvis sclerose
  • Sekundær progressiv sclerose
  • Primær progressiv sclerose

Herunder kan du læse mere om de forskellige typer MS og om CIS, der kan være et forstadie til MS.

Attakvis MS

Attakvis MS – eller blot MS – kaldes også for 'recidiverende-remitterende multipel sclerose' og forkortes som RRMS, derfor vil man nogle gange støde på den betegnelse. På MSguiden.dk bruger vi dog mest MS som forkortelse for attakvis sclerose. Attakvis sclerose er den mest almindelige form for sclerose. Omkring 85% af alle MS-patienter begynder med at have attakvis MS. Attakvis MS kendetegnes ved tydelige sygdomsperioder, altså attakker. Man kan enten opleve få attakker, hvor man får helt nye symptomer, eller man kan opleve, at de symptomer, man allerede har, bliver værre. Symptomerne udvikler sig typisk over et par dage eller uger, men nogle gange kan de vare op til et par måneder.
Ved attakvis MS forsvinder symptomerne helt eller næsten helt mellem attakkerne. Perioden mellem attakkerne kan variere mellem en måned til mange år, og man kan ikke forudse, hvor ofte attakkerne kommer. I dag findes der sygdomsdæmpende (sygdomsmodificerende) medicin, der har vist sig effektiv til behandling af attakvis MS.
Attakvis MS udvikler sig som regel gradvist til den type, der kaldes sekundær progressiv MS. I denne sygdomsfase reduceres antallet af attakker, men funktionsnedsættelsen forstærkes. Informationen på MSguiden handler først og fremmest om attakvis MS. Du kan læse mere om sekundær progressiv MS i næste afsnit.

Sekundær progressiv MS

Sekundær progressiv MS vil ramme ca. halvdelen af dem, der har startet med attakvis MS. Attakvis MS udvikler sig gradvist – typisk over mange år – til sekundær progressiv MS. I denne fase svækkes den inflammationsprægede tilstand i sygdommen, og det fører umiddelbart til færre attakker. Symptomerne udvikler sig derimod hele tiden langsomt, og gradvist øges funktionsnedsættelsen.

Primær progressiv MS

Primær progressiv MS er en mindre almindelig form for MS, da kun 15% af alle sclerose-patienter får denne diagnose. Denne type sclerose er kendetegnet ved, at symptomer og funktionsnedsættelse kommer til udtryk løbende (kontinuerligt), uden nogen tydelige attakker.

Klinisk isoleret syndrom (CIS – Clinically Isolated Syndrome) 

CIS er den engelske forkortelse for Clinically Isolated Syndrome (klinisk isoleret syndrom), og bruges også i Danmark til at betegne et enkeltstående attak, som har en varighed på mere end 24 timer. CIS er ofte et 'forstadie' til MS. Personer, der oplever et klinisk isoleret syndrom, får ikke diagnosen MS og udvikler ikke nødvendigvis sygdommen. Nogle personer med CIS påbegynder sygdomsmodificerende behandling med det samme, mens andre afventer udviklingen.
I dag ved man, at hvis en patient starter tidligt i behandling – allerede efter første attak – kan forhindre skader i centralnervesystemet (CNS) og bremse sygdomsforløbet. Hvis du har spørgsmål om behandling af CIS, er du altid velkommen til at kontakte den MS-klinik, som har ansvaret for din behandling.

Januar 2019