Om MS
Graviditet og behandling
Her kan du læse mere om graviditet ved MS.
Mange kvinder med MS er i sygdomsdæmpende (sygdomsmodificerende) behandling mod sclerosen, hvilket kan være et problem i forhold til graviditet, da nogle former for medicin kan påvirke fosteret og derfor skal stoppes inden graviditeten. Hvis man er i behandling for sclerosesymptomer – som smerter og spasmer – kan der også være risiko for fosterpåvirkning, hvorfor behandlingen ligeledes må stoppes. Derfor skal den medicinske behandling tilpasses graviditetsønsket, inden man bliver gravid.
Når graviditeten planlægges, tager neurologen stilling til, om den sygdomsdæmpende behandling kan fortsættes, om den skal skiftes – eller man eventuelt skal holde pause med behandlingen. Neurologen vil altid vurdere, hvad der er det rigtige for den enkelte patient. Når man er blevet gravid, vil behandlingen under alle omstændigheder blive stoppet, da graviditeten ofte beskytter mod attakker.
De generelle helbredsmæssige anbefalinger før og under graviditeten er også vigtige, og man skal ikke fastholde særlige diæter eller vitamintilskud, fordi man har MS og ønsker at blive gravid. Sundhedsstyrelsen anbefaler, at man blot følger de almindelige anbefalinger, som alle, der ønsker at blive gravide, bør følge.
Oktober 2020
Anbefalede artikler
Konsultation på MS-klinikken
Her kan du læse mere om, hvordan du forbereder dig bedst muligt, inden du skal møde på MS-klinikken.
Sclerose og graviditet
Der kan være mange spørgsmål, der trænger sig på i forhold til graviditet, når man har multipel sclerose (MS).
Magasinet Kvinde med MS
Nu er vores populære magasin Kvinde med MS kommet i en elektronisk udgave, der kan ses eller downloades elektronisk, når det passer dig.