Om MS


Spasticitet og nedsat muskelkraft

Spasticitet og lammelser

Spasticitet (kramper) og nedsat kraft i musklerne er ret almindeligt at opleve, når man har MS. Det er også et af de mest generende symptomer ved MS.

Skader på centralnervesystemet kan føre til, at musklerne bliver stive og mere vanskelige at bevæge end sædvanligt. I rygmarven er det nervebanerne, der normalt regulerer nerveimpulserne til arme og ben. Når nervebanerne påvirkes af sygdommen, bliver impulserne stærkere og musklerne bliver overspændte og mindre bevægelige.

Nogle gange kan skader på nervebanerne også betyde, at enkelte muskler helt eller delvist lammes, så den og de omkringliggende muskler på samme tid bliver overaktive og anspændte.

Spasticitet kan for eksempel opleves som kramper eller uro i benene, når man kommer i seng. Og kan også vise sig ved, at leddene 'låser' i uhensigtsmæssige stillinger, der kan gøre det svært at klare hverdagsopgaver som at skære brød eller børste tænder.

Hvis du oplever problemer med muskellammelser og spasticitet, kan neurologen eller MS-sygeplejersken hjælpe dig. Man kan lindre generne ved spasmer både ved hjælp af fysioterapi og med medicin.

Oktober 2020 

Anbefalede artikler


Livskvalitet og sclerose

Livskvalitet og sclerose

5. september 2022

Hvis du oplever, at dine MS-symptomer nedsætter din generelle livskvalitet, kan der være hjælp at hente – men det kræver, at du fortæller personalet...

MSguiden - Evalueringsskema

Evalueringsskema

3. september 2022

Med dette evalueringsskema kan du markere, hvor meget nogle af de mest almindelige MS-udfordringer påvirker dig i hverdagen.

MSguiden - Rehabilitering

Rehabilitering

Rehabilitering er en vigtig del af hverdagen, når man har MS. Læs mere om de enkelte specialister og om, hvordan de kan hjælpe dig.