Interaktiv figur
På denne figur kan du se nogle af de mest almindelige symptomer ved MS. Klik på markeringerne på figuren og læs mere.
Inflammation (betændelsestilstand) i storhjernen kan give ændringer i psyken og kan fx vise sig som depression, stress, angst eller personlighedsændringer.
Det er en almindelig reaktion at blive deprimeret efter at have fået en MS-diagnose, men det menes, at også selve MS-sygdommen kan øge risikoen for depression pga. påvirkning af hjernen.
MS kan medføre kognitive påvirkninger både i starten og senere i sygdomsforløbet. Kognitiv påvirkning kan fx vise sig som besvær med at huske og som fatigue (sclerosetræthed).
Kognitive funktioner er en betegnelse for blandt andet hukommelse, indlæringsevne, problemløsning mm. Når man er kognitivt påvirket, kan man have svært ved at huske ting, og det kræver mere af én at skulle koncentrere sig eller tænke logisk.
Der findes flere typer synsforstyrrelser, der er ret almindelige at opleve ved multipel sclerose (MS), fx synsnervebetændelse, der kan vise sig som sløret syn, dobbeltsyn og nystagmus, hvor øjet foretager små ufrivillige ryk.
Synsforstyrrelser på grund af inflammation (betændelsestilstand) i de nerveceller, der påvirker øjets funktion, er ofte ét af de symptomer, der gør, at sygdommen MS opdages – et såkaldt 'debutsymptom'.
Føleforstyrrelser er et af de symptomer, der ofte fører til, at sygdommen MS opdages – et såkaldt 'debutsymptom'.
Mange med MS oplever lettere følelsesløshed eller prikken i huden tidligt i sygdomsforløbet. De to symptomer forveksles ofte, da de opleves som lige ubehagelige. Nedsat følsomhed opstår ofte i ansigtet, i en arm eller et ben.
Fatigue kan bedst beskrives som en altovervældende træthedsfornemmelse, man bare ikke kan ryste af sig.
Fatigue er et symptom ved MS, der ofte påvirker livskvaliteten betydeligt og kan gøre det vanskeligt at udføre selv de mest almindelige aktiviteter i hverdagen. Energi og udholdenhed mindskes og dermed også det gåpåmod, der er brug for til at håndtere de andre symptomer, som MS-sygdommen ofte giver.
MS kan føre til problemer med at koordinere sine bevægelser (ataksi), talebesvær og problemer med svimmelhed.
Inflammation (betændelse) i lillehjernen, og nogle gange i hjernestammen, kan føre til koordinationsforstyrrelser (ataksi) og svimmelhed. Når musklerne ikke længere vil samarbejde, bliver det svært at koordinere og tilpasse sine bevægelser, og man kan blive usikker og klodset.
Balanceproblemer og svimmelhed ved multipel sclerose skyldes ofte motoriske problemer, fx ataksi (problemer med at koordinere bevægelser). Symptomerne opstår som regel, hvis betændelsen (inflammationen) rammer lillehjernen eller hjernestammen.
Balancen kan også blive påvirket af nedsat følelse i såvel fødder som ben og gør det vanskeligt at styre sine bevægelser og sætte benene rigtigt, når man går. Hvis man samtidig oplever nedsat syn eller svimmelhed, kan dét også være faktorer, der påvirker balancen.
Problemer med vandladning og forstoppelse er ganske almindelige symptomer ved MS.
Symptomerne i blærefunktionen kan variere fra pludselig og stærk vandladningstrang til problemer med at tømme blæren fuldstændigt.
Forstoppelse ved MS kan have flere årsager: Dels kan forstoppelse skyldes, at man ikke bevæger sig så meget som tidligere. Forstoppelse kan også skyldes, at nervesignalerne, der styrer tarmens bevægelser, ikke når frem til tarmens muskler.
MS kan i visse tilfælde føre til nedsat sexlyst og nedsat seksuel formåen hos både mænd og kvinder. De problemer, som sygdommen medfører, kan også påvirke den seksuelle nydelse og det intime samvær.
Seksuel dysfunktion kan skyldes, at nervebanerne i hjernens lystcenter påvirkes, ligesom nervebanerne i rygmarven kan blive påvirket. Dette forandrer kroppen og svækker de seksuelle reaktioner. Andre almindelige årsager til seksuelle udfordringer er de psykologiske, fx et ændret selvbillede, og de fysiske som fx smerter ved samleje.
En del mennesker med MS oplever smerter og ubehag, både når de er aktive, og når de hviler sig.
Hvordan smerter opleves, er naturligvis individuelt, men man deler typisk smerte ved MS op i følgende hovedgrupper: Perifere smerter, central smerte og smerter i ansigt, hoved og nakke.
Spasticitet (kramper) og nedsat kraft i musklerne er ret almindeligt at opleve, når man har MS. Det er også nogle af de mest generende symptomer ved MS.
Skader på centralnervesystemet kan føre til, at musklerne bliver stive og mere vanskelige at bevæge end sædvanligt. I rygmarven er det nervebanerne, der normalt regulerer nerveimpulserne til arme og ben. Når nervebanerne påvirkes af sygdommen, bliver impulserne stærkere, og musklerne bliver overspændte og mindre bevægelige.
Alle symptomer ved sclerose (MS) kan være generende! Men det er ikke alle symptomer, der har lige stor indflydelse på, hvordan du oplever din livskvalitet og dermed, hvor påvirket du bliver.
Nogle symptomer kan afhjælpes eller dæmpes – derfor skal du huske at fortælle din neurolog eller MS-sygeplejerske, hvordan dine symptomer påvirker dig i din hverdag.
