Om MS


Akut behandling ved attak

Akut behandling ved attak

Attakker, og de symptomer attakkerne giver, kan behandles. Læs her hvordan.

Hvis man får et attak, betyder det, at der er en inflammation (betændelsestilstand) i hjernen eller i rygmarven. Celler fra immunforsvaret er trængt ind i centralnervesystemet og har samlet sig i et bestemt område. Her angriber de myelinet, som er et beskyttende fedtlag, der ligger rundt om nervebanerne. Symptomerne  afhænger derfor af, hvor inflammationen er opstået.

Hvis man oplever nye symptomer eller føler, at de MS-symptomer man allerede har, bliver værre og ikke går væk inden for et døgn, kan man have et attak. Lægefagligt siger man også, at et attak ikke må være ledsaget af feber eller anden infektion, hvis det skal betragtes som et attak i klinisk forstand.

Attakker kan dæmpes med medicin. Kortison (også kaldet steroider eller binyrebarkhormon) er det lægemiddel, der oftest anvendes ved et attak. Kortisonet dæmper aktiviteten i immunforsvaret og dermed dæmpes inflammationen, som immunforsvarets 'fejl-angreb' forårsager. Når inflammationen bliver dæmpet, bliver symptomerne også mildere og forsvinder hurtigere, end hvis de var ubehandlede.

Med kortisonbehandlingen kan man ligeledes forkorte varigheden af attakkerne, og det bliver nemmere at takle hverdagslivets aktiviteter og komme tilbage til sine normale rutiner.

Msguiden Multipel sclerose attakbehandling

Oktober 2020

Anbefalede artikler


Forstå hvad der sker i hjernen ved MS

Forstå, hvad der sker i hjernen ved MS

4. september 2022

Introduktion til hjerneatrofi (hjernesvind) ved MS. Hjerneatrofi er en almindelig del af sygdomsbilledet ved multipel sclerose (MS) og kan opstå...

Hvad er et attak?

Hvad er et attak?

Cirka 85% af alle sclerose-ramte i Danmark får, til at begynde med, MS-typen attakvis sclerose. I denne artikel fortæller vi, hvornår man kalder en...

Hvordan fungerer immunforsvaret?

Hvordan fungerer immunforsvaret?

Ved sclerose opfatter immunsystemet fejlagtigt myelinet som et fremmedlegeme og dermed farligt for kroppen.