Støtte i de svære perioder

MSguiden - Ven til person med MS, støtte i de svære perioder

Livet med MS har også sine op- og nedture. Læs her, hvordan man, som veninde, ven eller nær kollega eventuelt kan hjælpe i de svære perioder.

Ikke to dage er ens for et menneske med MS. Der vil helt sikkert være mere alvorlige perioder, fx under et attak, hvis den MS-ramte ikke længere kan passe sit arbejde eller ikke har overskud til at følge sin søn eller datter til håndbold. Hvordan kan man så hjælpe som nær ven?

I sådanne situationer kan det være svært at vide, om man skal blande sig og forsøge at hjælpe, eller om man skal lade vedkommende være i fred. Her er det vigtigt, at man som veninde, ven eller nær kollega viser styrke og finder ud af præcist, hvad den MS-ramte har brug for.

MSguiden Venner- Det nemmeste er at spørge

Det nemmeste er at spørge! 
Husk at sige, at det også er ok, hvis det ikke er lige nu, det er bedst at tale om det. 
Og fortæl, at du er der, når personen er klar til at tale om det.

Hvad hjælper ham eller hende med at få det bedre? 
Her er det igen en balancegang, så man må være forsigtig, fintfølende og nænsom, når man taler med sin MS-ramte veninde/ven/nære kollega, for denne kan både være nervøs, deprimeret og til tider endda vred.

Den ærlige og åbne dialog er vigtig, særligt i de svære perioder, og så er dialogen også vejen til at støtte og løse problemer, inden de opstår. Som veninde, ven eller nær kollega skal man i sådanne samtaler passe på ikke at komme til at gøre bekymringer eller problemer trivielle eller hverdagsagtige fx “Op med humøret, du vil få det bedre igen” eller "Det går nok alligevel." Personen med MS har brug for at få sine svære følelser anerkendt.

Gode venner/nære kollegaer kan være en vigtig støtte i denne periode, fordi de ikke dagligt konfronteres med sygdommen og de medfølgende konflikter og problemer. En udenforståendes synsvinkel på problemerne kan nogle gange være nyttig, både for den MS-ramte, men også for dennes ægtefælle/partner.

Livet som pårørende til en MS-ramt kan være hårdt – derfor kan det være en god idé, at du som ven, veninde eller nær kollega til en MS-ramt husker også at være opmærksom på den MS-ramtes nærmeste pårørende – en nær pårørende, som en ægtefælle eller en partner, der er helt udkørt, har ingen energi til at støtte den MS-ramte. Tilbyd fx din hjælp som aflastning eller mind partneren om også at passe på sig selv. Nogle vil også være glade for at få hjælp til at søge hjælp fx konkrete forslag til babysittere eller en liste med forslag til familieterapeuter.

Læs også artiklen 'Involver din omgangskreds og deltag i netværk'


Guide til teenagere og unge voksne
I vores serie af selvhjælpsguider finder du også guiden, 'Mig og min sygdom', der henvender sig til teenagere og unge voksne med alvorlig eller kronisk sygdom.

'Mig og min sygdom' gennemgår og forklarer de tanker og følelser, som teenagere og unge voksne typisk kan opleve i forbindelse med at blive diagnosticeret med en alvorlig eller kronisk sygdom. Guiden giver også forslag til forskellige øvelser, der kan hjælpe til nemmere at acceptere sin nye livssituation. 

Læs mere om guiden 'Mig og min sygdom' her.





MSguiden · Ven
August 2022