Håndtér frustrationerne

Denne artikel er skrevet til mennesker med MS. Her kan du læse mere om, hvordan dine pårørende kan opleve din MS-sygdom og få indblik i, hvilke tanker og følelser det måske sætter i gang hos dem.

Det er normalt at reagere på sygdom, selv om man ikke mærker den på sin egen krop. Der findes ikke nogen rigtig eller forkert måde at reagere på. Nogle reagerer kraftigt, andre mindre. Nogle bliver triste, andre vrede. Nogle får ekstra kræfter og "kampånd", andre bliver apatiske, og følelsen af hjælpeløshed bliver altomfattende. Nogle bruger megen tid på at være i følelserne og bearbejde det, der sker, andre mindre. Sådanne følelser og reaktionsmønstre er normale og almindelige både hos pårørende og personer med MS. Det er sundt at reagere, det er nyttigt og konstruktivt. Det opleves ikke altid på den måde, men dette er kroppens forsvarssystem, der sørger for, at du, både som ramt af MS og som pårørende, kan håndtere det, der sker, i et tempo, der er rigtigt for dig.

Almindelige tanker som pårørende
Ligesom personer med MS har de pårørende også bekymringer, bliver bange og triste. Hos personen med MS accepteres sådanne tanker oftere og er forståelige. Pårørende har en tendens til at bagatellisere sådanne tanker hos sig selv. Denne selvpålagte bagatellisering forstærkes, når omgivelserne har personen med MS i fokus – fra neurologen på sygehuset til kollegaer og naboer. Få eller ingen spørger, hvordan de pårørende har det.

Almindelige tanker og følelser, som pårørende kan opleve:

• Tanker om livet, der ikke blev, som de havde regnet med
• Økonomiske bekymringer
• Skyldfølelse over at være rask og over at kunne gøre de ting, som personen med MS måske ikke længere kan
• Skamfølelse over at klage over, hvordan tingene har udviklet sig
• Tanker om, hvorvidt man orker at fortsætte på denne måde

Håndtering
Tanker og følelser som dem, der er nævnt i infoboksen ovenfor, kan, ud over at give psykiske reaktioner, også give fysiske symptomer som smerter i kroppen, hovedpine og svimmelhed. Det er dokumenteret, at pårørende har en øget tendens til selv at få sundhedsproblemer. Det er derfor en god idé, at du også er klar over, hvilke frustrationer MS-sygdommen kan give dine pårørende.

Hvis du oplever frustrationer, opgivelse og vrede hos dine pårørende, kan det være en god idé tydeligt at tilkendegive, om du har lyst og energi til at lytte og trøste. Ellers kan det måske være en idé, at dine pårørende søger hjælp i deres/jeres omgangskreds. Eller hos en psykolog, der også kan være en god samtalepartner, hvis man foretrækker at dele sine bekymringer med en part, der ikke er personligt involveret. 

I videoen herunder fortæller psykolog Johanna Melin om, hvordan man kan komme videre efter svær sygdomsbesked. Guiden kan hjælpe dig med at forstå og acceptere de følelser, du oplever, når du bevæger dig gennem krisens faser frem mod en ny balance i tilværelsen.

Download selvhjælpsguiden, ’Hvordan kommer jeg igennem krisen?’ her på MSguiden.

Oktober 2020