Neurologiske undersøgelser og prøver

Det første skridt er at undersøge patientens reflekser. Én måde at gøre det på, er ved at trække en spids genstand henover fodsålen for at se, hvordan tæerne reagerer på påvirkningen. Hvis nervebanerne i rygmarven er påvirkede af inflammationer (betændelsestilstande), vil storetåen pege opad i stedet for nedad – denne særlige undersøgelse kaldes 'Babinskis test'.

En mindre svækkelse af kræfterne i arme og ben kan undersøges ved en prøve, hvor man lukker øjnene og strækker armene op mod loftet. Ved en eventuel svækkelse, kan det være svært at holde armene oppe i luften. En svækkelse i benene testes ved, at man lægger sig på maven og lader skinneben og fødder pege op mod loftet.

Ved en tredje test løfter man nakken for at strække rygsøjlen (og dermed rygmarven). Hvis rygmarven er påvirket af inflammationer (betændelsestilstand), kan man opleve en følelse af elektrisk strøm, som stråler ned over ryggen og evt. ud i lårene, når man strækker ryggen og bøjer hovedet forover (Lhermittes tegn eller symptom).

Ved hjælp af 'Donders test' kan man undersøge, om synet og synsfeltet er påvirket. Donders test foregår ved, at man fokuserer fx på lægens næsetip. Lægen vil derefter bevæge sine hænder langsomt ud til siden og i forskellige positioner bevæge fingrene. Man skal så fortælle, hvornår man kan se lægens fingre, og hvornår de ikke længere er synlige. På den måde kan lægen afgøre, om sidesynet og synsfeltet er påvirket.

Der findes også en række koordinationsprøver. Et eksempel på en almindelig koordinationsprøve kan være, at man lukker begge øjne og derefter forsøger at pege på sin næse med pegefingeren. En anden variant er, at man sidder på en stol med den ene hæl/fod hvilende på det modsatte knæ. Man skal nu forsøge at føre hælen ned mod dén fod, der hviler på jorden. Lægen ser efter, om bevægelsen sker i ryk, da det kan være et tegn på, at lillehjernen er påvirket

Man plejer også at teste varme-/kuldefølsomhed og smerte-/berøringssanserne. Dette gøres på huden.

Lumbalpunktur (rygmarvsprøve). Ved hjælp af en prøve af rygmarvsvæsken kan man se, om der findes tegn på inflammation (betændelsestilstand) i nervesystemet. Prøven tages i rygmarven med en tynd nål.

Blodprøve kan bruges som et supplement til rygmarvsprøven og er til stor nytte, når man skal udelukke andre sygdomme.

MR-scanning. Denne undersøgelse laves for at se, om der er sket ændringer i hjernen eller i rygmarven. MR-scanningen gør det muligt at se, nøjagtigt hvilke dele af nervesystemer, der er påvirket, og scannings-billederne viser både aktive inflammationer (betændelsestilstande) og plaks (arvæv) fra tidligere inflammationer. MR-scanningen er ikke en røntgenundersøgelse, selv om man måske kunne tro det – billederne dannes ved hjælp af et kraftigt magnetfelt.

Nogle mennesker vil måske opleve MR-scanningen som lidt ubehagelig, fordi man skal ligge helt stille på et leje, der føres ind i et tunnellignende apparat. Når billederne dannes, kommer der nogle høje smæld og bankelyde, men det er helt normalt. Undersøgelsen tager ca. 30 minutter, og scanningen sker helt uden fysiske følger for patienten. Når scanningsresultatet er klar, bliver man indkaldt til en konsultation hos neurologen. Desværre kan udredningen fra første konsultation, til man eventuelt får en diagnose, godt tage nogle måneder, da det er vigtigt at udelukke andre sygdomme end MS.